En Svinebugt-veteran fortæller

En Svinebugt-veteran fortæller

fl_Bay_of_Pigs_Billboard.JPG

'Hertil nåede lejesoldaterne', står der på dette skilt ved Svinebugten i Cuba i dag.
'Hertil nåede lejesoldaterne', står der på dette skilt ved Svinebugten i Cuba i dag.

Juan Carlos stod klar i tre døgn med sin riffel. Nu har han skrevet en bog om april 1961. 
Juan Carlos Rodrigues er 56 år i dag. 
For 43 år siden, da de kontrarevolutionære invaderede Cuba i Svinebugten, var han altså blot 16 år. Han deltog ikke selv aktivt i kampene, men han var med i folkemilitsen og var klar i en reservegruppe, som det aldrig blev nødvendigt at sætte ind. Han husker tiden og begivenhederne. Han har forsket meget i invasionen siden og har netop udsendt en bog på forlaget Ocean Press: La batalla inevitable - Den uundgåelige kamp. Juan Carlos Rodrigues var en af mange oplægsholdere på en konference om invasionen i Svinebugten, som blev afholdt i Havanna i slutningen af marts i år. 
Han mener, at der er tre afgørende årsager til cubanernes sejr i april 1961: 1. Den revolutionære ledelses rigtige styring af forsvaret, 2. Forberedelsen af befolkningen på slaget og 3. Den internationale solidaritet. Forberedelsen af befolkningen handler ikke kun snævert om, at hæren var mobiliseret og folkemilitsen dannet, organiseret og trænet. Militsen bestod af 500.000 mand og 90 procent af dem, som kæmpede mod invasionens lejesoldater var milits-medlemmer. De havde meldt sig til militsen, fordi de troede på, at revolutionen kunne sikre den brede cubanske befolkning et bedre liv, - derfor var den værd at forsvare. Juan Carlos understregede, at befolkningen havde oplevet, at det revolutionære styre gennem de første år efter sejren den 1. januar 1959 resolut var gået i gang med at løse befolkningens alvorlige problemer. Bønderne havde fået jord, og de arbejdsløse havde fået arbejde. Gade-børnene var forsvundet, - de gik nu i skole. 5000 klasse-værelser og 200 skoler var blevet oprettet. Hospitaler skød op ude omkring i landet. l sit oplæg på konferencen understregede Juan Carlos, at der ikke var nogen udbredt utilfredshed i Cuba med det nye styre i april 1961 - tværtimod. Det vidste CIA godt, fastslog Juan Carlos Rodrigues og citerede en udtalelse af den daværende ClA-chef Allan Dulles til nyhedsbureauet AP: „Vi forventede ikke en intern opstand, men derimod andre begivenheder". Disse „andre begivenheder" kom ClA-chefen ikke ind på, men senere analyser giver særdeles god grund til at antage, at det handlede om at bringe præsident Kennedy i en klemme, så han var nødt til at indsætte regulære amerikanske styrker. Invasionen var således kun en taktisk manøvre, som skulle lægge op til en egentlig amerikansk krig mod Cuba. Det var denne krig, som skulle knuse det nye Cuba.

Alfabetisering

1961 var det år, hvor Cubas hundrede tusinder af analfabeter fik lært at læse og skrive. Den 16-årige Juan Carlos Rodrigues havde meldt sig som frivillig lærer. Han blev sendt til Zapata-sumpene ud til Svinebugten. Her underviste han børn om dagen og voksne om aftenen. - Så snart jeg hørte om invasionen, forlod jeg min landsby og gik lige til kampzonen, hvor jeg sluttede mig til militsen, fortæller Juan Carlos. Jeg tilhørte reserven. Jeg tog ikke del i de faktiske kampe. - Der var andre, som tog til frontlinien før mig. Men jeg var der med min riffel, klar til at drage af sted, hvis ordren kom. Jeg var der alle tre døgn. Det begyndte mandag den 17. og fortsatte indtil onsdag den 19. Juan Carlos Rodrigues har siden lavet interviews med mange af indbyggerne i Zapa-sumpene, fattige mennesker, som overlevede ved at brænde trækul, som blev solgt til byboerne i Havanna. Men han har også sat sig grundigt ind i begivenhederne i USA op til, under og efter invasionen. Og så har han studeret den nationale situation i tiden før invasionen.

Peter Pan

USA forsøgte at skabe en overspændt situation i Cuba. De kontrarevolutionære grupper, som holdt til i Escambray-bjergene midt på øen, blev forsynet med våben, penge og instruktører. Mord på Fidel Castro blev forsøgt flere gange. Radiostationer sendte undergravende nyheder - løgne -døgnet rundt fra Miami ind over øen. Radiostationerne og agenter rundt om i landet forsøgte at sprede en horribel løgn om, at Fidel Castro havde en plan om at stjæle tusinder af cubanske børn fra deres forældre og sende dem til Sovjetunionen. USA stillede sig omvendt til rådighed med Operation Pe-ter Pan, som gik ud på at få børnene sendt i sikkerhed i USA! - De forsøgte at skabe et passende psykologisk klima, forklarer Juan Carlos.

150.000 interneret

To dage før invasionen bombede amerikanske fly - med påmalede cubanske kendemærker - de fire vigtigste militære lufthavne i Cuba. - Resultatet var, at Komiteerne til Forsvar for Revolutionen (CDR) spontant mobiliserede. De handlede ret selvstændigt. Ud fra deres egen overbevisning begyndte de at arrestere folk i deres område, som havde talt imod regeringen, fortæller Juan Carlos. - Politiet arresterede 2500 mistænkte, men det faktiske tal for arresterede denne nat var omkring 150.000. Over 90 procent af befolkningen var for revolutionen. Ud af hele befolkningen pé 6,5 millioner blev 150.000 interneret - det er cirka to procent. De blev holdt indespærrede i teatre og biografer og lignende. Efter sejren den 19. april blev de sluppet fri igen, men de kunne ikke blande sig i kampene, mens de stod på, forklarer den cubanske veteran. Oprindeligt var invasionen planlagt til at gå i land ved byen Trinidad. Årsagen var, at så kunne de cirka 50.000 kontrarevolutionære, som holdt til i Escambray-bjergene have angrebet de forsvarende cubanere i ryggen. Men allerede i februar-marts måned havde regeringen sat en succesrig offensiv ind imod kontraerne i Escambray. Det vidste CIA godt - blandt andet derfor skiftede USA Trinidad ud med det mere uvejsomme sumpområde ved Svinebugten. - Hele det cubanske folk stod samlet om at forsvare deres revolution. Ingen støttede invasorerne. Det var derfor den slog fejl, konkluderer Juan Carlos Rodrigues.

En socialistisk revolution

Den 16. april 1961 erklærede Fidel Castro, „den socialistiske karakter af den cubanske revolution". Det skete i en tale til minde om syv cubanere, som havde mistet livet under USA's bombardement af fire lufthavne dagen før: „Kammerater., arbejdere og bønder, dette er en socialistisk og demokratisk revolution af de fattige, ved de fattige og for de fattige... Arbejdere og bønder, nationens ydmyge mænd og kvinder: Sværger I at forsvare til jeres sidste blodsdråbe denne revolution af de fattige, ved de fattige og for de fattige?" Svaret var et rungende: Ja. Dagen efter invaderede de kontrarevolutionære - støttet af USA - i Svinebugten. Tre døgn efter var invasionen nedkæmpet... Kampen kostede 152 cubanere livet. Hvor mange liv der senere er reddet er sværere at opgøre, men tallet er stort.
Den 16. april proklamerede Fidel Castro den cubanske revolution for socialistisk på et stort massemøde i Havanna.