Hovedbestyrelsens beretning

Hovedbestyrelsens beretning

Beretningen er historien om, hvad foreningen har lavet i året der er gået samt betragtninger over situationen i Cuba og en række fakta om foreningens størrelse og aktivitetsniveau.

Det år, som er gået, har været særligt. Mest af alt fordi det sluttede med, at vi sagde farvel til Fidel. Den historiske leder af Cubas revolution og en international frontkæmper for en bedre verden døde den 25. november. Fidel Castro døde næsten på klokkeslettet 60 år efter at han og 81 andre friheds-kæmpere sejlede fra eksilet i Mexico tilbage til Cuba på skibet Granma for at indlede sidste fase i frihedskampen mod diktaturet den 25. november 1956. Smukkere symbolik kan man næsten ikke forstille sig.

Cubanerne var godt forberedt på, at det skulle ske, idet Fidel som bekendt blev syg i 2006, og fra 2008 opgav alle formelle ledelsesposter.

Fra sin tilbagetrukne tilværelse bidrog han med sine 'reflektioner' – tanker og meninger om national og international politik. Den sidste blev udsendt blot et par måneder inden han døde. Han advarede mod atomkrig og klodens ødelæggelse med forurening, rovdrift på ressourcerne og klimaforandringer.

Nye folk har taget over – en ny generation er skridt for skridt ved at videreføre revolutionen, sådan som de synes og mener, det er rigtigt.

De borgerlige kritikere af Cuba har altid påstået, at der ikke var demokrati Cuba, at Fidel bestemte det meste, og resten blev afgjort af det kommunistiske parti.

Vi, som følger Cuba tæt, ved, at Folkemagten i Cuba er dybt demokratisk. At intet vigtigt bliver besluttet i Cuba uden en folkelig debat. Sådan var det under Fidel Castro, og sådan er det nu, hvor det store samfundsmæssige projekt med at 'opdatere den socialistiske økonomi' er inde i sit femte år med intens dialog mellem befolkningen, partiet og regeringen.

Det er denne solide folkelige og demokratiske proces, der er den bedste sikring af enheden i Cuba. Og enheden er afgørende for, at landet også fremover kan forsvare sin selvbestemmelse og fortsætte opbygningen af sin socialisme.

Cubanerne står stærkt, men har mægtige modstandere, og behov for international solidaritet.

Det er der, vi kommer ind i billedet.

Cuba i verden

Cuba har vundet en respekteret plads i verden. Blandt de cirka 130 ulande spiller Cuba en ledende rolle. Cuba fremmer enhed på et grundlag, der kan forene de meget forskellige lande, som er samlet i Den Alliancefri Bevægelse, i G77-gruppen og i CELAC, der samler alle lande i Central- og Sydamerika samt Caribien, samt i andre globale og regionale alliancer.

Cubas udstrakte internationalisme og solidaritet omgærder Cuba med den største respekt og taknemmelighed. Omkring 50.000 cubanske læger, sygeplejersker, lærere, ingeniører, agronomer, sports- og kunst-instruktører er udsendt til over 100 lande.

ALBA-samarbejdet mellem Cuba, Venezuela, Bolivia, Ecuador, Nicaragua og en række små caribiske østater er rammen om det mest løfterige samarbejde mellem lande. Solidaritet og gensidig fordel har i ALBA afløst konkurrence og parolen om, at ”den enes død er den andens brød”.

Men ALBA-samarbejdet er mærket af, at den såkaldte venstrebølge i Latinamerika er presset i defensiven.

En højrepræsident og regering er kommet til magten i Argentina. Brasiliens centrum-venstre regering under Dilma Rousseff er blevet kuppet fra højre. I Venezuela er den Bolivarianske Revolution svækket af dårlig økonomi på grund af lave oliepriser. Højreoppositionen har sat sig på flertallet i parlamentet.

Alt dette har konsekvenser for Cuba både politisk og økonomisk.

For eksempel arbejder færre cubanske læger nu i Brasilien – til skade for de fattige i Brasilien og til skade for Cubas indtjening af hård valuta.

Normaliseringen af forholdet mellem USA og Cuba går langsomt – og med Donald Trump i Det Hvide Hus er der stor usikkerhed om, hvordan forholdet mellem de to lande vil udvikle sig.

Det er dog glædeligt, at præsident Obama få dage inden sin afgang sikrede en aftale med Cuba om, at den forhadte ”Cuban Ajustment Act” (også kendt som 'wet-foot/dry-foot-politikken) blev afskaffet, og der blev indgået en migrationsaftale mellem de to lande, som – hvis aftalen opfyldes – vil stoppe USA's ansporing af illegal udvandring fra Cuba.

De fleste saglige iagttagere har fastslået, at når præsident Obama tog de ganske radikale skridt i retning af at normalisere USA's forhold til Cuba, så var det ikke mindst fordi blokaden af Cuba og hele USA's fjendtlighed mod den lille nabostat blev så kraftigt fordømt af alle landene i Latinamerika. USA fik hele Latinamerika imod sig.

Når der siden Obamas første skridt i december 2014 kun er sket små forbedringer, kan det meget vel hænge sammen med, at USA's venner blandt højrekræfterne i Latinamerika er kommet i offensiven i land efter land, og at USA derfor i mindre grad er presset på sin Cubapolitik.

USA's nye kurs over for Cuba fra 17. december 2014 satte fut i EU.

Næppe havde Obama talt på TV, før EU tog initiativ til samtaler med Cuba med det perspektiv at ophæve den såkaldte ”fælles position” - som gik ud på, at EU og EU-landene ikke ville udvikle deres handel og samarbejde med Cuba, før Cuba havde indført borgerligt demokrati... sådan kort fortalt.

Nu fik monopolerne i EU travlt med ikke at blive overhalet indenom af USA's erhvervsliv på det cubanske marked. Den 'fælles position' over for Cuba er nu historie, og der er et nyt grundlag, nye muligheder for at danske politikere og dansk erhvervsliv kan komme på banen i forhold til Cuba.

Der er trods denne udvikling fortsat brug for, at den internationale solidaritetsbevægelse med Cuba sætter alle kræfter ind og lægger maksimalt politisk pres på USA – direkte og indirekte gennem egne regeringer, gennem EU og enhver tænkelig kanal for at få blokaden ophævet, få USA til at tilbagelevere Guantánamo og stopper sin illegale støtte til et systemskifte i Cuba.

Den internationale solidaritetsbevægelse med Cuba er stor og stærk. Med 2045 organisationer i 152 lande er denne bevægelse uden sidestykke i verden.

I Cuba

Når vi besøger Cuba, oplever vi en øget dynamik, en øget økonomisk aktivitet, mere privat foretagsomhed. De fleste er enige om, at Cubas igangværende 'opdatering' af den socialistiske økonomi med mere plads til marked og med mere plads til privat foretagsomhed giver nogle af de ønskede resultater; primært mere produktion som grundlag for mere forbrug.

Det kommunistiske parti har holdt sin 7. kongres i april 2016. Folkemagten udfører sit lovgivende arbejde. En 2030-plan og et forslag til, hvordan den cubanske socialisme skal skrues sammen, er til debat i befolkningen. Disse temaer har været dækket i Cubabladet, og her i hovedbestyrelsens beret-ning skal der blot udtrykkes håbet om og tillid til, at den cubanske befolkning vil lykkes med at opbygge den ”blomstrende, produktive og bæredygtige socialisme”, som er den erklærede bestræbelse.

Cuba nåede ikke sit mål om at skabe en vækst i BNP på 2 procent i 2016. De foreløbige tal antyder et fald i BNP på 0,9 procent. Vi kender ikke detaljerne, men det må formodes at hænge sammen med faldende indtægter fra udsendte sundhedsarbejdere.

Cuba er ikke alene om at opleve et økonomisk fald i 2016. I Latinamerika og Caribien var der et gennemsnitligt fald på 1,1 procent.

Turismen har været voksende. Lige over 4 millioner turister besøgte Cuba i 2016. Vi har ikke et tal for danske turister i året der gik. I 2015 var det over 12.000, og der er grund til at tro, at tallet blev højere i 2016.

Ved december-januar mødet i Cubas Nationalforsamling blev der diskuteret og vedtaget en finanslov for 2017. Det er værd at bemærke, at den socialistiske stat bruger hovedparten af sine ressourcer på uddannelse og sundhed samt pensioner o.l. Blot nogle få tal: Landets BNP forventes at blive på 92,8 milliarder pesos. Statens budget for 2017 er på 36,5 milliarder pesos. 72 procent af statens udgifter afsættes til sociale formål: uddannelse: 23 % = 8,3 milliarder /sundhed: 28 % = 10,2 milliarder.

I slutningen af året var 20-30 danske politikere på besøg i Cuba. De var alle medlemmer af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Nævnet tog (meget betegnende) først til Washington for at holde møder der og bagefter til Cuba, hvor politikerne mødtes med regering og erhvervsfolk og oplevede lidt af landet.

Foreningen har ikke været i kontakt eller dialog med nogen af de politikere, der var med på turen, men det arbejdes der på.

Dansk-Cubansk Forening

Vi har haft et travlt og godt år.

Og hovedbestyrelsen vil gerne sige tak til alle medlemmer, aktivister og samarbejdspartnere for den fælles indsat, som har været synlig og givet mange fine resultater.

Blandt en række højdepunkter skiller fødselsdags-festen den 13. august, da Fidel fyldte 90, sig ud. Det var en meget fin dag i Søndermarken i København, som i dagens anledning var omdøbt og delvist omdannet til Cubas Sierra Maestra.

Det mest bemærkelsesværdige var, at pressen dækkede begivenheden så omfattende og så ordentligt. Avisen BT var der i timevis og skrev et flot illustreret opslag. TV2 News var der, og i nogle timer kørte et indslag fra arrangementet også på københavnerbussernes tvskærme. Også andre medier berettede om fødselsdagen og vores fest.

Kampen mod blokaden:

Kampen mod blokaden har været i fokus hele året.

I april gennemførte vi en demonstration fra Axeltorv til Blågårds Plads i København. Over 100 deltog, og med taler og musik vakte det opmærksomhed. Enhedslistens MF Christian Juhl var taler på Blågårds Plads. Medlem af Regionsrådet i Syddanmark, Jørn Lehmann Petersen (S) skulle have talt på Axeltorv. På grund af sygdom i familien blev hans tale læst op.

Igen i november var der gadeteater mod blokaden på Blågårds Plads.

Vores bog om blokaden - ’Cuba-USA: 50 års blokade skiller stadig’ - blev tidligt på året sendt til alle medlemmer af Folketinget, der sidder i Udenrigspolitisk Nævn og Udenrigsudvalget.

I forbindelse med at blokaden blev behandlet i FN's generalforsamling, sendte vi en appel til medlemmerne af de to udvalg og til udenrigsministeren om at stemme mod blokaden og proaktivt fremme handel og samarbejde med Cuba.

Da Dansk-Cubansk Forenings netbutik fra februar sidste år blev lammet, fordi betalingsordningen via US-firmaet PayPal opsagde vores aftale med henvisning til blokaden, bad vi regeringen om hjælp. Daværende udenrigsminister Kristian Jensen afviste at blande sig i ”en aftale med en privat virksomhed”, men udtrykte blot sit håb om, at blokaden må blive afviklet.

Vi udsendte pressemeddelelser om sagen og kontaktede medlemmerne af Folketinget.

Og vi informerede solidaritetsbevægelsen. Vi er ikke de eneste 'Cubavenner', der er blevet ramt af blokaden. Cuba Solidarity Campaign i Storbritannien mistede således sidste år sin bankforbindelse, fordi banken var bange for at få en million/milliard-bøde af USA's myndigheder, sådan som en række banker har fået for at servicere noget, der har med Cuba at gøre.

I alle numre af Cubabladet og ved alle vores aktiviteter rejser vi kritikken af blokaden.

Oplysningsarbejde og DCF i medierne:

Resume af, hvad du havde muligheder for at læse om i Cubabladet i året der er gået:
Vi kom lidt rundt i begivenheder i Cuba og i verden og om foreningens liv og virke. For at tage de sidste først.
Vi prøver at holde vores hjemmeside (cubavenner), Facebook og cubavenner på flickr.com opdateret. Vi fik udgivet en bog: ”Cuba – USA 50 års blokade” i årsskiftet 2015-16. og arbejder på at få en ny bog klar til generalforsamlingen i 2017 om Fidel og kampen mod miljøødelæggelse, klimaforandring og atomkrig.

I CubaBladet 1-16: er der artikler om foreningen, Cubas kulturelle mangfoldighed, annonce om festen for Che og annonce om hvor rejsen i efteråret går hen.

CubaBladet 2-16: Anne-Mette Kruses artikel om en cubansk kunstner. Om den nye ambassadør Yiliam Gómez. Referat fra generalforsamlingen. Artikel om blokaden, som man ellers kan få det indtryk af, at den er ophævet. Men nej, ikke endnu. Også vores webshop er ramt af blokaden. Artikel om hvordan blokaden påvirker en dansk kunsthandler.

CubaBladet 3-16: Artikel om Murmalerier i Santiago. Lotteriet til fordel for murmalerier i Danmark af cubanske kunstnere. Cuba og olympiaderne. Artikel om isparken Coppelia i Havanna. Vindmøllerne i Ciego de Avila. Fødselsdags-festen for Fidels 90 år med god pressedækning. Artikel om Fidel og Venezuela. Fidel contra Obama. Foreningens liv og virke også i provinsen. Om ”Præster for fred” og blokaden. USA's Fredsaftale i Colombia, forhandlet på plads i Cuba.

Vi havde besøg af Aleida Guevara den 24. november, og det blev noget af et tilløbsstykke, og den 26. vågnede vi op til meddelelsen om at Fidel - el comandante - var gået bort. De to begivenheder blev indholdet i CubaBladet 4-16 og med annoncer om foreningens informative rejser til perlen i Caribien.

Layouter Per Hørning gør bladet klar til tryk på smukkeste vis.

I redaktionen har siddet Johnny Mortensen, Ole Bach, Christian Gorm Hansen, Kit Aastrup og Sven-Erik Simonsen.

Arbejdet med hjemmeside samt Facebook og Flickr m.m. er blevet bedre i året der er gået. Men der er et stort, stort uudnyttet potentiale, som blot venter på, at der kommer aktivister, som vil arbejde med det.

Vi har i dag over 700 venner på Facebook – både i Gruppen og på Siden. Det er en ganske effektiv kommunikationskanal og ramme om, at medlemmer og venner bidrager med ting, som de synes er interessante og relevante. På Siden er der mulighed for at 'Promovere' sine opslag og begivenheder. Det benytter vi og kommer dermed ud med vores invitationer og budskaber til flere tusinde, som ikke er tæt på foreningen..

Vores webshop var netop ved at komme op i gode omdrejninger, da blokaden lammede den i februar 2016. Nu er vi klar til at genåbne den med en ny betalingsordning. Det kan give øget salg og flere medlemmer.

 

Forretningsudvalget /formanden arbejder relativt systematisk med pressearbejde. Der udsendes pressemeddelelser, når det er relevant: Blokaden rammer DCF's webbshop, Fidels fødselsdag, Blokaden i FN's generalforsamling, Fidels død, Aleida Guevaras besøg i Danmark etc.

Det har medvirket til, at pressen i højere grad end tidligere inviterer foreningen til at komme i studiet, give en kommentar, udtale sig...

TV2, TV2 News, DR1, DR2, Radio24syv, BT, Ritzau er nogle af de store medier, der har ladet DCF komme til orde... eller vores cubanske gæster.

Modkraft, Arbejderen, Skub, Kommunist er den række medier, som vi løbende kan regne med ofrer solidaritet med Cuba en positiv opmærksomhed.

Rejser:

Der er stor interesse for at rejse til Cuba, og vi mærker en øget interesse for at rejse med Dansk-Cubansk Forening .... dog ikke overvældende, men nok til at vi nu sender flere til Cuba:

Vinterbrigaden 15/16: 7 deltagere.

1. maj-brigaden 16: 4 deltagere.

Sommerbrigaden 16: 1 deltager.
Vinterbrigaden 16/17: 16 deltagere (heraf to fra USA med danske venner).

I oktober var Kirsten Schelbeck og Lene Bang Larsen rejseledere og tolk på en temarejse med fokus på 'Ligestilling i Cuba'. 15 deltagere foruden de to ledere.

Denne rejse blev gennemført sammen med C&C-Travel med privat indkvartering. Det gjorde rejsen billigere – hvilket er et afgørende paramenter for at fremme at folk rejser med os – men det gav meget ekstra arbejde. Indkvartering i private ”Casa Particulares” var dog ikke primært valgt for at sænke prisen, men for at deltagerne kunne komme tæt på cubanere i deres liv og hverdag.

Rejsegruppen arbejder løbende med at finde gode løsning på de udfordringer, som der er med at gennemføre et godt og økonomisk bæredygtigt program i Cuba. Vi arbejder blandt andet på at få et mere strømlinet samarbejde med ICAP's rejsebureau AMISTUR.

Lotteriet

Årets lotteri var til fordel for at invitere 2 cubanske murmalere til Danmark i år. Deres besøg forbe-redes til september 2017, hvor det vil blive en stor begivenhed i København, Hvidovre /Avedøre, Kolding og Aarhus.

Lodderne blev udsolgt på nær et par hundrede.

Overskuddet bliver som sædvanligt omkring 30.000 kr.

Igen i år har 50 - 100 medlemmer hjulpet med at sælge lodsedlerne, og med dette lotteri når vi derfor ud til en bredere kreds end sædvanligt med vores appel om solidaritet med Cuba.

Kolding er den lokalafdeling, som sælger flest lodsedler.

HB-medlem Brian Arlofeldt var som enkeltperson den, der solgte flest – især blandt venner og kammerater i 3F-København. Men mange medlemmer har været aktive. 'Cuba-Jørgen' solgte mange blandt folk omkring Murerstiftelsen i København – blandt andet loddet som vandt hovedpræmien.

Cojimar

Det går fremad med at udvikle kontakt og samarbejde med Cojimar, som er en kommune, der ligger mellem Havanna og Alamar.

Sidste år var danske 'Bedstemors Kuffertteater' i Cojimar, hvor de optrådte med deres stykke på en folkeskole.

Efterårsrejsen om 'Ligestilling' besøgte Cojimar, og enkeltpersoner har aflagt besøg – også FU-medlem Johnny Mortensen, der søgte at skubbe på for at få de formelle rammer på plads for øget fremtidig samarbejde.

Det ser ud til at gå i den rigtige retning, men i skrivende stund er det ikke muligt at vurdere, om vi kan komme i gang med at gennemføre de miljøprojekter i Cojimar, som vi har penge liggende til fra tidligere lotterier. Projekterne handler om oprensning af en strand og etablering af et mekanisk renseanlæg i Cojimar-floden, så stranden ikke hele tiden bliver svinet til med flodens affald.

Latinamerika-perspektivet

Dansk-Cubansk Forening har hele tiden fokus på, at Cuba er en del af Latinamerika.

I mange år har den såkaldte venstrebølge i Latinamerika været løfterig både for folkene i verdens-delen og for Cuba. Det seneste år er venstrekræfterne i Latinamerika blevet presset i defensiven i flere lande. Mest dramatisk og afgørende for Cuba er udviklingen i Venezuela.

Dansk-Cubansk Forening søger med vores begrænsede ressourcer og muligheder at fremme dansk solidaritet med den lovligt valgte regering i Venezuela og med landets fattige befolkning og deres 'Bolivarianske revolution'. Hvis højrekræfter igen får magten i Venezuela, vil det være en katastrofe for landets fattige flertal og være uhyre skadeligt for Cuba og venstrekræfterne i regionen.

Eksempler på vores virke er, at Venezuelas ambassadør var inviteret til at tale, da Dansk-Cubansk Forening i august fejrede Fidels 90 års fødselsdag. Da Aleida Guevara i november talte ved et offentligt møde på Nørrebro, blev der fremlagt og vedtaget en solidaritetserklæring, som blev afleveret til Venezuelas ambassadør. Til mødet var også inviteret ambassadører fra Bolivia samt andre lande med særlige forhold til Cuba (Sydafrika, Palæstina, Benin).

Foreningens liv og virke

Dansk-Cubansk Forening er efter omstændighederne i fin form.

Der er en kreds af aktivister og valgte bestyrelsesmedlemmer, som holder skuden sejlende.

Der er brug for flere aktivister – og ikke mindst flere, som vil påtage sig et ledelsesarbejde.

Først og fremmest er der brug for at vinde flere unge for foreningens solidaritetsarbejde med Cuba.

Der er en del aktive, som i dag tager sig af et defineret ansvarsområde. En af dem er Miam Bech Nygaard i Aarhus, der holder vores mailadresser ajour. Over det seneste års tid er det lykkedes at opbygge et ajourført mail-adresse-kartotek med over 400 modtagere; både medlemmer og ikke-medlemmer. De får nu nyhedsmails fra foreningen cirka en gang om måneden. Alle der henvender sig til foreningen bliver optaget på maillisten – som man naturligvis også kan blive fjernet fra igen.

Andre aktive er Palle Yndal-Olsen og Kim B. Paulsen, som har stået for lotteriet, Det er Thyra Søndergaard og Naja Yndal-Olsen, som arbejder med brigaderne. Det er ikke mindst Birte Uhre Pedersen, som står for vores adressekartotek over medlemmer.

Medlemmer:

Som det fremgår af regnskabet, har vi nået budgetmålet om at få 120.000 kr. ind i kontingenter.

Det er et glædeligt udtryk for, at målet om at fastholde og gerne øge antallet af betalende medlemmer samt få ryddet op i restancer er lykkedes nogenlunde.

Vi har per 14. februar 2017:

180 enkelt fuldt betalende medlemmer.

(200 i 2016 / 236 i 2015 / 256 i 214)

69 parmedlemmer fuldt betalende

(70 i 2016 / 80 i 2015 / 96 i 2014)

187 enkeltmedlemmer på nedsat kontingent (pensionister):

(177 i 2016 / 172 i 2015 / 139 i 2014)

72 parmedlemmer nedsat (pensionister)

(71 i 2016 / 60 i 2015 / 51 i 2014)

14 unge medlemmer på nedsat kontingent

(10 i 2016 / 7 i 2015)

Det svarer til 663 personlige medlemmer.

(682 i 2016 / 695 i 2015 / 687 i 2014)

Det seneste år har vi fået 34 nye medlemmer. Året før var antallet 41.

Vi har uændret 8 kollektive medlemmer:

3 fagforeninger: 3F Aalborg, 3F Murernes Brancheklub Aarhus og BJMF i København.

3 partier: DKP, KPiD, KP.

2 organisationer: Murerstiftelsen i København og Casa Latinoamericana

Cirka 90 medlemmer modtager Cubabladet kun elektronisk som PDF-fil. Det sparer foreningen for op mod 5.000 kr. i portoudgifter. Vi gør dog opmærksom på, at KUN folk, der foretrækker at modtage bladet elektronisk, skal gøre det!!! Hvis man hellere vil sidde med det flotte, trykte blad i hånden, så er der ingen grund til at fravælge det. Foreningens økonomi er i dag i en stabil og bæredygtig balance.

Casa Latinoamericana:

Det kan siges kort. Vi bor godt og til en rimelig billig husleje i Casa Latinoamericana.

Vi har her adgang til lokaler til de fleste af vores aktiviteter.

Vi har efterhånden vænnet aktivister og medlemmer samt andre til at komme til huset.

Vi har et godt samarbejde med husets øvrige organisationer og personer.

Siden sidste generalforsamling har Casa Latinoamericana købt grunden og ejer nu både hus og grund. Det var ikke et ønske, men skyldes at kommunen ville sælge, derfor er det glædeligt, at det er lykkedes at oprette en fond, som har kunnet købe grunden

DCF's kasserer Mogens Hansen sidder i fondens bestyrelse.

Butikken

Der har som det fremgår af regnskabet været et pænt og stigende salg fra butikken – trods det at vores webbutik blev ramt af blokaden.

Blokadebogen har givet en del indtægter. Ellers er det all-round salg – ikke mindst når vi er ude med boden ved Latinamerikafestival, 1. maj, Roskilde Minifestival og K-festival.

I år har vi haft pænt salg også ved et Che-marked og ved Fidels fødselsdag i Søndermarken – og naturligvis ved det årlige Verdensjulemarked.

Lene Bang Larsen står for butikken med hjælp fra andre.

Lokale afdelinger og kontaktpersoner:

Vi har (pr. januar) uændret 3 lokalafdelinger, hvor der laves et værdifuldt stykke arbejde.

Det seneste år har der været en række aktiviteter på Fyn, og medlemmer i Odense/på Fyn har nu besluttet at oprette en lokalafdeling. Det forventes at være en realitet, når vi holder general-forsamling.

Desuden har vi 6 byer med en lokal kontaktperson. Det er Finn Frank Olsen i Gedser, Hanne Skovgaard i Tjæreborg/Esbjerg, Hanne M. Malmer i Kastrup, Per Nielsen i Hundslund/Odder. Axel Ingemann Pedersen i Herning, og Inge Høgh i Silkeborg.

Endelig har vi aftaler med cirka 10 aktive medlemmer i andre byer om at kunne sende plakater, løbesedler og Cubabladet, som de så lægger frem og hænger op i deres område.

Thomas Lindrod har arbejdet med dette.

Besøg fra Cuba

I eftersommeren var Pedro Noel Carillo fra Cubas Kommunistiske Parti på rundrejse i Europa – inviteret af Det Europæiske Venstreparti. Enhedslisten inviterede ham til Danmark, hvor han talte ved et velbesøgt offentligt møde hos 3F-København /arrangeret af en kreds af organisationer ud over Enhedslistens Latinamerikagruppe og Dansk-Cubansk Forening.

I november fik vi kort besøg af Che Guevaras datter Aleida, som gav interview til en række medier; BT, Modkraft, Arbejderen, Hjemløseavisen. Og talte ved et særdeles velbesøgt offentligt møde i Verdenskulturcentret.

Vores nye kontaktmand i ICAP, Luis Maron, var i Danmark sammen med Aleida, og DCF's Forretningsudvalg have et møde med ham

Internationale møder

18.-20. november var Svensk-Kubansk Föreningen vært for Det Europæiske Solidaritetsmøde med Cuba. Det foregik i Stockholm, og Thyra Søndergaard repræsenterede sammen med formanden Sven-Erik Simonsen Dansk-Cubansk Forening.

Det er altid inspirerende at møde over 100 Cuba-venner fra over 40 lande ... fra Irland til Kirgisistan, fra Norge og til Malta. Og det er nyttigt at få nye input fra Cuba.

I det store og hele er vores arbejde respektabelt set i et europæisk perspektiv og har det rigtige fokus.

Til mødet var inviteret Gail Walker fra USA, som er leder af Pastors for Peace.. dem med Cuba-karavanerne. Karavanerne fortsætter, og interesserede kan få oplysninger i DCF.

Lederen af netværket Medicuba var inviteret og fortalte om et nyt projektsamarbejde for at skaffe en forskningsscanner til det Epidemiologiske Institut Pedro Kouri i Havanna. DCF har observatørstatus ved Medicuba og er ikke forpligtet til at yde donationer. Men hvis vi hører om en fond eller noget, der kunne tænkes at donere 10.000 eller et større beløb, så er det et godt projekt.

På grund af tidspres blev der ikke afholdt et møde mellem deltagerne fra de nordiske lande, men vi snakkede med cubavennerne fra Sverige, Finland, Island og Norge. I Norge er der kommet en ny og delvist yngre ledelse. Norge er værter for Det Nordiske Møde senere i år (2017).

Samarbejdet med andre organisationer i Danmark

Dansk-Cubansk Forening forsøger at sætte Cuba og solidaritet med Cuba på dagsordenen alle de steder det er muligt – og som kræfterne rækker til.

Derfor tager vi Latinamerika-initiativer for at få et aktionsfællesskab med andre organisationer: Eksempelvis vedr. Venezuela.

Derfor tager vi generelle solidaritets-initiativer for at gøre os relevante så bredt som muligt: Eksempelvis Verdensjulemarkedet.

Derfor inviterer vi organisationer, partier og fagforeninger til de aktiviteter, hvor det giver mening: Eksempelvis Che Guevara marked, middag og fest.

Derfor dukker vi op med bod ved flest mulige aktiviteter.

Samarbejdet med ICAP og ambassaden

Vores cubanske partner ICAP hjælper os med at virkeliggøre vores idéer, projekter og rejser m.m.m .... eller de gør i hvert fald deres bedste.

Kort efter sidste års generalforsamling fik vi imidlertid den besked, at vores kontaktperson i ICAP, Claudia Garcia, havde fået andet arbejde og er holdt op i ICAP. I stedet har vi nu Luis Maron som hjælper og kontaktperson. Han er en gammel, erfaren kammerat, og der er kommet gang i et fint samarbejde.

På Cubas ambassade på Østerbro slider ambassadør Yiliam Gómez og hendes mand konsul Ares Valdez i det.

Foreningen har et rigtig godt samarbejde med Yiliam og Ares. På grund af travlhed har ambassaden lukket for generel udstedelse af turistvisaer. DCF kan dog stadig få udstedt visa til rejsegrupper, brigadister og andre, som rejser i foreningsregi.

Hvad med årsplanens mål?

Ovenstående er beretning om, hvordan vi har omsat årsplanen fra generalforsamlingen til handling.

På de fleste punkter har vi opfyldt planen - og der er også taget initiativer, som ikke var forudset i planen.

På to punkter har vi ikke opfyldt planen:

Der er ikke som påtænkt afholdt en Cubafest sammen med venner i fagbevægelsen og andre kredse.

Og der er ikke udgivet en ny og opdateret bog om Folkemagten og demokratiet i Cuba. Det skyldes, at arbejdet er sat i stå, idet det forlyder, at der kommer en revision af valglovene i nær fremtid. Det skal vi have med i en ny bog

(København, den 22. januar).