Hovedbestyrelsens beretning

Hovedbestyrelsens beretning

Hovedbestyrelsen beretning til generalforsamling 17. marts 2018: En beretning om et godt år i foreningen.

Den 19. april får Cuba en ny præsident.

Mellem december 2017 og april 2018 gennemføres der valg i Cuba til Folkemagtens tre niveauer; kommunerne, provinserne og den lovgivende nationalforsamling. Under valgprocessen har præsident Raúl Castro gentaget sin tidligere beslutning om, at han ikke genopstiller til præsidentposten ved dette valg. Han henviser i sin begrundelse til beslutningen på Cubas Kommunistiske Partis 7. kongres om, at ledere på topposter maksimalt bør sidde i to perioder á fem år.

Altså for godt et år siden døde Fidel, og nu går Raúl af.

Det er et klart budskab om, at de, som stod i spidsen for frihedskampen og senere opbygningen af de socialistiske Cuba har overdraget ledelsen af landet til nye generationer.

Og Cuba forandrer sig.

Det er ikke nyt. Det gjorde Cuba i flere omgange med Fidel, og det har Cuba gjort med Raúl i spidsen.

Det er jo det, som Revolutionen går ud på. At forandre samfundet så livsbetingelserne kan blive bedst mulige under de givne omstændigheder.

Cubanerne har efter grundige politiske diskussioner vedtaget en række langsigtede dokumenter, herunder en 2030-plan. Heraf fremgår det, at målet er at skabe en 'produktiv og bæredygtig socialisme' – en målsætning, som ikke kun er vigtig for Cuba, men livsvigtig for hele verden, som er ved at gå til i miljøødelæggelse, global opvarmning, samt rovdrift på både mennesker, natur, mineraler og energiressourcer.

At kæmpe med Cuba er at kæmpe for en bedre verden.

Cuba i Verden

Forholdet mellem USA og Cuba er af stor betydning for, under hvilke vilkår cubanerne kan udvikle deres samfund. Og USA's forhold til Cuba er blevet mere fjendtligt og uforsonligt i det seneste år. Den normalisering, som blev indledt under præsident Obamas sidste år i Det Hvide Hus, er med Trump afløst af nye stramninger. Og tilbagerulning af en række af de lempelser, der blev iværksat under Obama.

Det har betydet, at det øgede økonomiske samkvem mellem USA og Cuba er blevet mindre. Det betyder, at det internationale erhvervsliv holder sig tilbage med investeringer og økonomiske projekter i Cuba, fordi man er bange for at blive straffet af Washington.

Det er meget synligt i den internationale bankverden, hvor bank efter bank siger nej til at formidle betalinger til og fra Cuba af frygt for at få kæmpebøder af USA, sådan som blandt andre schweiziske UBS-Bank, franske Paris-Paribas og skotske HSBC har oplevet det.

Ved nytår kom det frem, at Cuba ikke kan komme til at betale sine 'kontingenter' og bidrag til en række FN-organer, fordi bankerne afviser at formidle Cubas betaling.

Denne frygt og denne usikkerhed er meget hæmmende for Cuba og for landets muligheder både ude og hjemme.

Hen over sommer og efterår 2017 udfoldede der sig en parodisk politisk intrige, som efter alt at dømme er opfundet i Washington i et forsøg på at miskreditere Cuba. Washington påstod, at mange af deres diplomater i Havanna blev syge – angiveligt på grund af lydpåvirkninger i et toneleje, som ingen kan høre. Eller andet. Cuba har undersøgt sagen til bunds og ladet teknikere fra USA arbejde frit i Cuba. Der er intet hold i påstandene, og USA har nægtet efterforskerne at tale med de 'syge' som er hentet hjem til USA! Cubas udenrigsminister har under FN's generalforsamling i New York fordømt USA's blokade og fjendtlighed og udtrykkeligt kritiseret dette forsøg på at miskreditere Cuba.

Der er næppe gået skår af Cubas internationale renomé – tværtimod nok snarere af USA's. Men det ændrer ikke ved, at sagen har haft alvorlige konsekvenser for forholdet mellem USA og Cuba; for USA har trukket 60 procent af sit personale på ambassaden i Havanna hjem og krævet, at Cuba gør det samme. Det betyder, at der INGEN medarbejdere er til at udstede visa. Det betyder, at den fornuftige migrationsaftale, som Obama indgik med Cuba og som Trump ikke formelt har ophævet, i realiteten er suspenderet. I stedet for at opfylde løftet om at udstede 20.000 visa til cubanere om året, så udstedes der så godt som ingen. Det kan kun tolkes som Trumps 'betaling' til den eksilcubanske mafia i Miami, som solidt støttede hans valgkamp.

Det var da også symptomatisk, at det var i et teater i Miami, at Trump den 16. juni offenliggjorde sin Cuba-politik. Han havde inviteret en håndfuld terrorister fra det eskilcubanske samfund i Florida til at sidde på første række. Dansk-Cubansk Forening skrev blandt andet således i en 'protest'-pressemeddelelse:

”Blokaden, der har kostet cubanerne astronomiske summer og enorme lidelser, bliver befæstet med erklæringen, og der er grund til at frygte, at vold og terror rettet mod Cuba igen vil vokse. For Trumps erklæring er et vulgært signal til disse mørke kræfter om sympati for aktiviteter, der kan destabilisere Cuba.”

Men USA's fjendtlighed har ikke afholdt Cuba fra at spille sin konstruktive rolle i verden for fred og løsning af de store problemer med fattigdom, sult, sygdom, klimaforandring og naturkatastrofer.

Året igennem har Cuba været aktiv i ALBA-samarbejdet, der fastholdes omend det er ramt af konsekvenserne af de lave oliepriser og Venezuelas både økonomiske og politiske krise. Cuba har arbejdet i den latinamerikanske enhedsorganisation CELAC og kæmper for at fastholde den beslutning, som CELAC tog op topmødet i Havanna i 2016, om at alle konflikter i Latinamerika og Caribien skal løses med fredelige midler. Men med USA-tro regimer ved magten i Colombia, Chile, Honduras, Guatemala, Paraguay, Argentina og Brasilien er freden skrøbelig og den 'latinamerikanske venstrebølge', som spredte så mange forhåbninger blandt mennesker i verden, er i defensiven.

Desuden arbejder Cuba med at fastholde den højeste grad af enhed blandt de 130 lande i G77-gruppen, blandt De Alliancefri Lande – ikke mindst under møder i FN.
Netop i FN hentede USA og præsident Trump sig et dramatisk diplomatisk nederlag den 1. november, da Cubas resolution mod blokaden blev bragt til afstemning. 191 lande stemte for kravet om, at blokaden skal ophæves, mens USA og Israel stemte imod.
Op til debatten, hvor mange gik på talerstolen for at støtte resolutionen, havde Cubas regering udgivet en 47 sider lang rapport om konsekvenserne af blokaden. Igennem næsten seks årtier har blokaden kostet Cuba over 130 milliarder dollars omregnet til dagens priser. Det svarer til over 830 milliarder kroner. Rapporten anslår, at alene det seneste år, som rapporten dækker, har blokaden kostet Cuba 4,3 milliarder dollars, svarende til over 27 milliarder kroner.

Og Cuba underbygger sit politiske virke med praktisk handling. Intet andet lande i verden har som Cuba udsendt titusinder af læger, sygeplejersker, lærere, agronomer, ingeniører og katastrofehjælpere til op mod 100 ulande og udviklingslande på alle kontinenter. Denne internationalistiske praksis giver ordene fra Cuba diplomater og repræsentanter ved internationale møder en enestående vægt.

EU's forhold til Cuba har tilsynladende ikke bevæget sig substantielt i det år der er gået. Da Obama indledte processen med normalisering af forholdet til Cuba fik EU i første omgang travlt af frygt for at USA's erhvervsliv ville løbe med den profit, der kan tjenes i Cuba. Efter hurtige forhandlinger ophævede EU sin såkaldte 'fælles holdning' til Cuba, og grunden blev lagt for udvikling af de økonomiske, handelsmæssige og andre forbindelser mellem EU og Cuba. Men efter at Trump har præsenteret sin politik, har EU og EU-landene i det store og hele stukket piben ind. Der er ingen rapporter om særlige økonomiske aftaler mellem EU/EU-lande og Cuba bortset fra en voksende turisme.

Med til billedet af Cuba i verden hører det fantastiske og glædelige faktum, at Cuba favnes af en global solidaritetsbevægelse. Intet andet lande i verden kan bryste sig af at have over 2000 venskabsforeninger og solidaritetsorganisationer i 152 lande.

Dansk-Cubansk Forening er én af dem og del af denne bevægelse.

Hjemme i Cuba

I sin december-tale til Nationalforsamlingen redegjorde præsident Raúl Castro for en række tal og forhold. Med beklagelse noterede han, at landet ikke havde opfyldt målet om en vækst i bruttonationalproduktet på 2 procent. Væksten i 2017 blev kun på 1,6 procent, og der er fire hovedårsager: Først og fremmest EUSA's blokade. Dertil kommer problemer med at skaffe finansiering til investeringer og kreditter ved handel som langt hen ad vejen er følgevirkninger af USA's blokade. For det tredje ringere forsyninger med olie blandt andet på grund af problemerne i Venezuela og sidste men ikke mindst orkanen Irma.

På plussiden noterede han rekordmange turister; nemlig 4.700.000.

Han konstaterede, at butikkerne i højere grad en tidligere år tilbyder landets indbyggere forbrugsvarer, men påpeger, at niveauet endnu ikke er tilfredsstillende. Produktionen af fødevarer er stigende omend stadig utilfredsstillende lav. Raul Castro kom ikke med tal, men andre kilder beretter om, at Cuba i dag producerer næsten halvdelen af sine fødevarer selv; mod kun cirka 30 procent for nogle år siden. Det er en meget positiv udvikling.

Præsidenten gentog tidligere års (selv)kritik af landets to valutaer, som er en stor hæmsko for den økonomiske udviking og en årsag til de statsansattes lave løn og ringere forbrugsmuligheder i forhold til de, som er beskæftige i den kooperative og private sektor. ”.... det har taget alt for lang tid at få løst dette problem, og det må ikke blive ved med at trække ud”, lød det i talen.

Denne skævhed fører blandt andet til, at statsansatte søger over i den ikke statslige sektor for at tjene flere penge, beklagede Raúl Castro.

Det er forhold, som vi oplever under besøg i Cuba. De fleste, som rejser i Cuba har kørt i taxa med en læge eller en ingeniør eller mødt en lærer, der arbejdede som turistguide eller piccolo på et hotel. Det er en uhensigtsmæssig udnyttelse af de menneskelige ressoucer i samfundet. Men skoler, uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen fungerer ikke desto mindre eksemplarisk. Ved nytår oplyste det cubanske sundhedsministerium, at spædbørnsdødeligheden var den laveste nogensinde i 2017; nemlig 4,1 promille – 450 ud af 110.000 fødsler. Det er i verdensklasse. Hvis dødeligheden havde været som i nabolandet Haiti med 59 promille ville antallet af cubanske børn, som dør i deres første leveår være 6050 og ikke de 450. Det er den cubanske revolutions smukkeste kendetegn, at den sikrer den fundamentale menneskeret: Retten til livet!

Og under besøg i Cuba er den generelle oplevelse, at der grundlæggende er stabilitet og harmoni. Enheden og solidariteten er stadig stærk mellem mennesker trods en voksende ulighed i forbrugsmuligheder og trods den kulturelle på påvirkning fra et globalt nyliberalt stormvejr og de sociale påvirkning, som mange millioner turister fra vestlige forbrugssamfund øver på Cuba.

Dansk-Cubansk Forening

2017 har været et travlt år i foreningen. Mange medlemmer har ydet en konkret indsats og i fællesskab har vi, som det vil fremgå af det følgende, i det store og hele opfyldt – nogle gange overopfyldt – de mål, som vi satte os for et år siden.

Hovedbestyrelsen vil gerne sige tak til medlemmer, aktivister og samarbejdspartnere for den fælles indsats.

Da Cuba blev ramt af orkanen Irma var der flere medlemmer og venner, som kontaktede os fordi man ønskede at støtte Cuba økonomiske i katastrofesituationen.

Forretningsudvalget besluttede i første omgang at opfordre til at man sendte sin støtte til en igangværende Irma-indsamling i Sverige. Det gjorde nogle, og Svensk-Kubansk Forening har gennemført en flot indsamling af omkring 350.000 svenske kroner.

Imidlertid var der mange, som ønskede at Dansk-Cubansk Forening selv samlede ind. Det gjorde vi derefter, og lige før nytår overførte vi 40.000 kr. til Cubas statslige konto for international katastrofehjælp. De 40.000 kommer dels fra indsamlingsarrangementer, som netværket Patria Grande har lavet (10.250 kr.), overskud ved dette års Roskilde Minifestival (6000 kr.) og indsamlet af Dansk-Cubansk Forening (23.750 kr.)

En Irma-sindsamlingsfest i fagforeningen BJMF den 3. februar gav dertil et overskud på omkring 20.000 kr.

Kampen mod blokaden

Også i år har Dansk-Cubansk Forening haft fokus på arbejdet imod den blokade, som har stor betydning for cubanernes liv. Det er vores og hele den internationale solidaritetsbevægelses hovedopgave at agitere og kæmpe imod den nu 56 år lange blokade.

Vi har kritiseret blokaden ved enhver aktivitet i foreningen, og når der var anledning til det. Vi har udsendt en pressemeddelelse i forbindelse med debatten om blokaden i FN's generalforsamling, og vi har gentaget kravet om, at Danmark omsætter sin stemme i FN mod blokaden til praktisk politik og til økonomiske initiativer.

Men USA's blokade mod Cuba er ikke en sag, der har optaget medierne eller toneangivende politikere i det forløbne år. Arven efter Obama var en stemning af, at nu var blokaden under afvikling og forholdet mellem de to lande i gang med at blive normaliseret. Det var vel det 'fupnummer', som Obama og hans politiske strateger sandsynligvis havde til hensigt. For i virkeligheden skete der under Obama kun lidt og de fleste små fremskridt – som på migrationsområdet – et sat i stå under Trump.

I efteråret deltog foreningen i en international konference i Bruxelles med overskriften: Ophæv blokaden mod Cuba!

Signe Rieland repræsentere Dansk-Cubansk Forening og hun beretter: ”Dansk-Cubansk Forening har sammen med cubavenner fra 8 andre lande, deltaget i en konference i Bruxelles.

Den 29. og 30. november blev der på initiativ fra en belgisk-cubansk forening, Cubanismo.be og medlemmer af GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet afholdt en konference i Bruxelles, som satte fokus på, hvilke udfordringer og problemer blokaden fører med sig. Særligt set i lyset af orkanen Irma, synes arbejdet og kampen imod blokaden at være stadig aktuel. I konferencen deltog en række internationale eksperter, cubanere og interessenter, som bidrog med et flerfacetteret og nuanceret indblik i, hvilke perspektiver og begrænsninger, der er for cubanerne, som fortsat lever under blokaden.

Foruden mange indspark fra videnspersoner, udarbejdede Dansk-Cubansk Forening i samarbejde med de øvrige deltagere en tværeuropæisk solidaritetserklæring, hvor i vi i fællesskab gjorde det klart, at det er et internationalt job at få blokaden mod Cuba ophævet. Og på tværs af Europa fortsættes arbejdet for, at det cubanske folk kan blive fri for den økonomiske blokade.
Som en del af konferencen blev der gennemført en solidaritetsmanifestation foran EU-parlamentet.”

Oplysningsarbejde

Vi har udsendt fire numre af Cubabladet og her kommer stikord til et overblik over indholdet:

I Cubabladet 1-17 kan man bl.a. læse om cubanske læger i Zimbabwe. Beretningen fra året 2016. Om vores medlemsrejser og en artikel som fastslår, at ”Blokaden mod Cuba er ikke ophævet”.
CubaBladet 2-17: En beretning fra 1. maj brigaden. Artikel om cubansk medicin, der testes i USA. Annonce om videoen ”Cubas lægeløfte til verden”. En artikel om fredsprocessen i Colombia. USA's forsøg på regeringsskifte i Venezuela. Om de to cubanske murmaleres forestående besøg i Danmark. Rejsebrev fra Cuba. En annonce for nyudgivelse af ”Historien vil frikende mig”.
CubaBladet 3-17: Bladet indledes med kritik af Trumps trusler mod Cuba. Desuden skriver en gruppe danske kiropraktorer om deres oplevelse af sundhedsvæsnet i Cuba. En annonce om foreningens lotteri. Indtryk og tanker efter at have været med på 1. maj brigaden. En stor artikel om hverdagen i Cuba. Og en stor præsentation af temarejsen ”Arbejdsliv i Cuba”. Og en fortælling om rom- og cigar-baren ved sceneteknikernes 100 års fødselsdagsfest i Operaen.
CubaBladet 4-17: Bringer en artikler om murmalernes besøg i Danmark. En fire siders artikel med en samtale med Randy Alonso Falcón om Cubas medier. To sider om Camilo Cienfuegos. Genopbygningen efter orkanen Irma. To sider om Verdensungdomsfestivalen i Sotji. Rejsebeskrivelse fra Bolivia og om 50 året for mordet på Che. En artikel om Cojimar-miljøprojektet.

Redaktionsgruppen og ikke mindst layouteren Per Hørning har lavet et godt arbejde, og der er grund til at være glade for vores medlemsblad, som vi tror bliver værdsat af medlemmerne.

Det er vigtigt at sikre information til medlemmerne.

Men Cubabladet løser kun en del af informationsopgaven, som foreningen står med.

Vores hjemmeside www.cubavenner.dk når længere ud. Den er i årets løb blevet holdt opdateret med artikler fra Cubabladet og også andre nyhedsartikler. Desuden bruger vi den til at præsentere rejser og brigader og til at annoncere aktiviteter i kalenderen. Med flere aktivistkræfter kunne hjemmesiden blive bedre og spille en større rolle i informationsarbejdet.

Webbutikken er stadig ikke ordentlig oppe at køre. Men der er arbejdet med den, og de tilbageværende tekniske problemer er små. Det største problem er at finde en person, som vil arbejde med at holde den opdateret; altså nye varer på og gamle varer ud samt ekspedition af bestillinger. For tiden er det nærmest venstrehåndsarbejde for 'den gamle aktivistkreds'.

Vi bruger Facebook til at sprede informationer om aktiviteter og rejser m.m. Det er ret effektivt og billigt. De ændringer, som Facebook laver i disse måneder reducerer dog rækkevidden af spredningen af budskaber, så der skal tænkes nyt for at komme bredere ud med vores invitationer og informationer.

Vi har udsendt udtalelser og pressemeddelelser, som bliver vel modtaget af bladene SKUB og Kommunist samt af dagbladet Arbejderen, der også laver et betydeligt journalistisk arbejde om Cuba og Latinamerika.

I det forløbne år har de store medier ikke haft samme bud efter Dansk-Cubansk Forenings synspunkter sådan som vi oplevede det i 2016, men besøget af cubanske murmalere gav dog enkelte gennembrud i forhold til større medier – især i Kolding.

Vi har udsendt en ny udgave af klassikeren ”Historien vil frikende mig”... med et efterskrift af DR-journalisten Dines Boertmann.

Der er arbejdet med et udvalg af Fidels såkaldte 'reflektioner' og taler. Bogen har titlen Fidel: Tanker om vores verden. Den bliver lanceret senest på generalforsamlingen.

Den planlagte bog om Cubas demokrati og folkemagt er stadig undervejs. Den er primært forsinket fordi det forlyder, at der er en revision af valgloven i gang i Cuba... så for ikke at trykke en bog, der straks bliver forældet er projektet blevet udsat i flere omgange.

Temarejser

Rejsegruppen arbejder løbende med at udvikle og arrangere temarejser, som tilbyder et indholdsmæssigt alternativ til rejsemarkedets efterhånden store udbud af mainstream Cuba-rejser – dvs. at vi tilbyder rejser med Dansk-Cubansk Forenings klare aftryk og vægtning af indhold.

Sideløbende hermed arbejdes med at udvikle organiseringen af rejserne i samspil med det ændrede rejsemarked, herunder hvilke kombinationer af flyselskaber, danske rejsearrangører samt foreningens samarbejdspartnere i Cuba (ICAP og Amistur), der er mest fordelagtige ift. det ønskede indhold – og en i forhold til indholdet attraktiv prissætning.

I de seneste år har vi med succes inddraget 'casa particulares' som indkvarteringsform, og vi benytter nu generelt en kombination af hoteller og casas, tilpasset den enkelte rejses program.

I oktober 2017 gennemførte foreningen en temarejse med titlen ”Er Cuba på vej mod en blomstrende og bæredygtig socialisme?”. 26 deltagere inklusive de 2 rejseledere deltog i en vellykket rejse. En af erfaringerne fra denne rejse er, at der er behov for direkte oversættelse fra spansk til dansk, da ikke alle deltagere får tilstrækkeligt udbytte af formidling på engelsk. Rejsegruppen vil drøfte, hvordan denne udfordring fremover løses bedst muligt.

En anden rejse med temaet ”I Ché’s fodspor” måtte aflyses pga. for lille tilslutning. Rejsen var programsat september-oktober, så det virker indlysende at sammenfaldet mellem de 2 rejser har været udslagsgivende.

Rejsegruppen har i det forløbne år desuden arbejdet med rejseprogrammet for 2018, som indeholder 2 temarejser: 1) Rejsen ”Arbejde og sundhed i Cuba” (februar), som organiseres af Cuba-venner i Jylland. Nogle medlemmer af Dansk-Cubansk Forening deltager i turen og foreningen har hjulpet med rejseleder og tolk. 2) ”Cubarejse i kulturens navn” (november), som gennemføres i samspil med de to cubanske kunstnere Grisell Ofelia Rivera fra Havanna og Grettel Arrate Hechavarria fra Santiago de Cuba, som har været i Danmark i 2017 og udsmykket plankeværker og mure med deres dejlige kunst.

Rejsegruppen mødes som hovedregel en gang om måneden. Udover idéudvikling, langtidsplanlægning og promovering af temarejserne følger gruppen løbende op på de besluttede rejseprojekter i samarbejde med de konkrete rejseledere – ligesom der foretages en erfaringsopsamling efter hver gennemført rejse. Rejsegruppen udarbejder retningslinier og hjælpematerialer til brug for rejselederne, f.eks. er i 2017 udarbejdet en opdateret version af dokumentet ”Procedure for rejseaktivitet i Dansk-Cubansk Forening”.

Brigaderne

Som vanligt har der i år været tilbudt flere brigader, hvoraf vi har sendt deltagere til de 3; nemlig 1. maj-brigaden, Che-brigaden og Vinterbrigaden – også kendt som Nordisk Brigade.

I alt har der været 7 brigadister afsted i årets løb, det er lidt færre end sidste år.

Vi arbejder fortsat på at få flere med på brigaderne og har regelmæssigt holdt informationsmøder.

Møderne har været godt besøgt, og der kan sagtens være fremtidige deltagere blandt de tidligere interesserede.

Der tegner sig et billede af klart forskellige oplevelser af brigaderne, nogle er tæt besat, og man bor tæt i lejren, hvor andre (vinterbrigaden) er mere rummelige.

Udover det fysiske solidaritetsarbejde er der øget fokus på informationer om Cuba gennem diverse foredrag… vi skal nok vænne os til, at fokus er ved at flytte sig lidt for brigadernes indhold, således at informationsniveauet om Cuba stiger, og at det vi kan hjælpe cubanerne med, er at bringe denne viden om Cuba ud i verden. Vi informerer om dette på informationsmøderne.

Brigaderne er for alle aldre, men vi ønsker samtidig større deltagelse af de unge, så også de får et mere nuanceret billede af Cuba, end det billede der gives i de danske medier.

Derfor er der nu udskrevet en plakatkonkurrence, netop for at åbne de unges øjne for brigaderne og deres indhold.

Vi ser i ”brigadegruppen” også på det øvrige informationsmateriale som uddeles og udvikler det løbende med nye tiltag. Oplysninger om kommende brigader offentliggøres så snart vi har informationerne fra ICAP i Cuba.

Der er en god besætning i ”Brigadegruppen”, til at varetage de opgaver, der er af praktisk art omkring brigaderejsernes planlægning og afvikling.

Kontakten med ICAP, som arrangerer brigaderne, har på det seneste fungeret godt.

Vi fortsætter arbejdet, og har man interesse for at deltage i arbejdet, er man velkommen.

Lotteriet

I år gik overskuddet fra foreningens lotteri til Che Guevara studiecenteret i Havanna. Anledningen har været, at det i 2017 var 50-året for mordet på Che i Bolivia.

I en stemning af optimisme besluttede vi at øge antallet af lodder fra 7000 til 8000 og vores optimisme var begrundet. Der blev udsolgt!

Der skal lyde en stor tak til alle de, der købte og ikke mindst til alle de, der hjalp med at sælge. Dette salg af lodsedler er år efter år et højdepunkt, hvor snesevis af medlemmer over hele landet med lodsedlen i hånden når ud til nye danskere med budskabet om solidaritet med Cuba og med oplysning om, at Dansk-Cubansk Forening eksisterer.

Årets overskud blev på 40.000 kr.

Desværre havde der ikke meldt sig en vinder af hovedpræmien – et rejsegavekort på 16.000 kr. - inden den 1. februar, hvor fristen for at afhente lotterigevinster formelt udløber. Hovedbestyrelsen har besluttet at forlænge fristen frem til generalforsamlingen den 17. marts. Og foreningen udsender samtidig en 'efterlysning' af vinderen!!

Næste år (2018) kan vi fejre 25 års jubilæum for Cuba-lotteriet. Måske skal det være anledning til en 'modernisering' på visse punkter, men lotteriet er en succes, som skal fastholdes.

Cojimar

Flere gange er overskuddet fra vores lotteri gået til miljø-projekter i Cojimar. Cojimar er en by – en forstadskommune øst for Havanna, og Dansk-Cubansk Forening er i gang med at udvikle ”venskabsby-relationer” med Cojimar.

Perspektivet er, at vi kan sende praktikanter dertil, kunstnere, byhave-entusiaster osv. osv.

Det går langsomt fremad med at realisere dette perspektiv.

I efteråret lykkedes det at komme nærmere målet om at få renset den fine – men meget forurenede – strand i Cojimar.

Vi er i gang med at opbygge en ”Cojimargruppe”, og forbindelserne med Cojimar kan fremover på mange forskellige måder blive et stort aktiv for vores solidaritetsarbejde. Cojimargruppen er åben for flere medlemmer.

Latinamerika-perspektivet

Cubas og revolutionens fremtid er tæt forbundet med Latinamerikas udvikling. Derfor ser vi, at den globale solidaritetsbevægelse med Cuba også arbejder med at forsvare Venezuela, Bolivia og andre latinamerkanske lande mod US-imperialistismens trusler og angreb. Det gælder også Dansk-Cubansk Forening, som også har oplysning om ALBA-samarbejdet mellem Cuba, Venezuela, Bolivia, Ecuador, Nicaragua og en række caribiske østater som en prioriteret opgave.

I dette arbejde søger vi samarbejde med andre organisationer, fagforeninger, politiske partier og solidaritetsorganisationer. En del af dette arbejde foregår i gruppen ”Patria Grande”, som Dansk-Cubansk Forening er med i.

Aktivister

På den ene side er der grund til glæde og stolthed over, at Dansk-Cubansk Forening er en af landets største og mest aktive solidaritetsorganisationer.

På den anden side er foreningen presset af beskeden tilgange af nye aktivister, få unge medlemmer og følgelig en stadig ældre medlemsskare. Da vi i decembernummeret af Cubabladet ”opslog” seks aktivist-stillinger var den ingen respons.

Det er imidlertid en kreds af dedikerede og aktive Cuba-venner, som trofast deltager i det løbende arbejde, eller som kommer når vi kalder. Arbejdet med at oprette selvkørende arbejdsgrupper som ”Cojimargruppe”, redaktionsgruppe, hjemmesidegruppe m.v. samt arbejdet med at uddelegere veldefinerede arbejdsopgaver til enkeltpersoner eller makkerpar er vejen frem. Det fungerer, men der er hårdt brug for nye aktive og ledelseskræfter, der vil yde et kontinuerligt arbejde.

Opgaven med at skabe et ungdomsmiljø i foreningen, som kan tiltrække flere unge er fortsat en hovedopgave.

Lokalafdelinger og kontaktpersoner

I dag har Dansk-Cubansk Forening fem lokalafdelinger – mod fire for et år siden. Velkommen til lokalafdelingen i Esbjerg, som nu arbejder side om side med lokalafdelingerne i Odense/Fyn, Kolding, Aarhus og Aalborg.

Desuden har vi kontaktpersoner i byerne: Gedser, Herning, Kastrup, Silkeborg og Hundslund/Odder. Dertil har vi aftaler med cirka 15 medlemmer i andre byer om at foreningen sender såkaldte ”aktivistpakker” med plakater og flyers, som så bliver distribueret.

Året har budt på meget opmuntrende eksempler på, hvordan lokalafdelingerne kan lave et stort arbejde, der brænder igennem. Det så vi i særlig grad, da de cubanske murmalere besøgte Kolding og Aarhus.

Kolding lokalafdeling har vist et fornemt eksempel med sine mange aktiviteter og initiativer.

Der er et potentiale for at udnytte aktive Cuba-venner over hele landet til at styrke den samlede danske solidaritet med Cuba. Det skal vi fortsat og i øget grad arbejde på at få udløst via en aktiv støtte fra landskontoret til lokalafdelinger, kontaktpersoner og aktive medlemmer.

Medlemmer

Den kartoteksansvarlige Birte Uhre Pedersen har lavet en status på medlemstal. Den ser således ud:

Medlemsopgørelse den 10. januar 2018 over for opgørelsen fra den 14. februar i 2017

Enkelt medlemsskab fuldt betalende 163 mod 180 i 2017

Par medlemskab fuldt betalende 63 mod 69 i 2017

Pensionister 200 mod 187 i 2017

Pensionist par 76 mod 72 i 2017

Familie medlemsskab 1

8 kollektive medlemmer: Det samme som i 2017

34 nye medlemmer plus 3 parmedlemmer mod 34 nye medlemmer i 2017

82 medlemmer får Cubabladet på pdf fil mod 90 i 2017

Medlemstallet svarer til 652 enkelt personer mod 663 i 2017 – et fald på 11 medlemmer.

Der er gennem året ryddet op og slettet en række medlemmer, som var i kontingentrestance, og det lille fald i medlemmer i medlemstal er en konsekvens heraf.

De kollektive medlemmer er:

3 fagforeninger: 3F Aalborg, Murernes Brancheklub hos 3F Aarhus og Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København.

3 politiske partier: DKP, KPiD og KP.

2 organisationer: Murerstiftelsen i København og Casa Latinoamericana.

Casa Latinoamericana

Dansk-Cubansk Forening bor godt i Casa Latinoamericana og deltager i flere af husets aktiviteter..

Her har vi landskontoret og adgang til lokaler, som tilfredsstiller de fleste af vores behov.

Der er en god stemning i huset, og vi har ikke store problemer med at få medlemmer og andre til at finde frem til os i kontortiden og til vores aktiviteter.

Butikken

Som det fremgår af regnskabet har det været et pænt salg fra butikken og et godt overskud idet indkøbene har været mindre en i andre perioder.

Der er en butiksgruppe med Lene B. Larsen som tovholder, der lige nu diskuterer butikkens sortiment og rammerne for salget. Der er et betydeligt uudnyttet potentiale. Her skal ikke mindst webbutikken tænkes ind som et stort aktiv.

Butiksgruppen kan godt bruge nye og flere kræfter blandt andet til webbutikken og f.eks. så Cubaboden kan holde åbent hver den 1. søndag i måneden når der er markedsdag i Casa Latinoamericana.

Besøg fra Cuba

I det forløbne år har vi haft besøg af de to cubanske murmalere: Grisel Ofelia Rivera og Grettel Arrate Hechavarria.

Overskuddet fra lotteriet i 2016 blev brugt i september 2017 til at invitere de to cubanske murmalere, som i løbet af en måned udsmykkede plankeværker i Kolding og Aarhus samt gavlen på Casa Latinoamericana i Valby. Ud over de blivende kunstværker og dermed et varigt cubansk aftryk, der ses af mennesker hver dag, så var kunstnernes besøg et af årets store højdepunkter med fokus på venskabet med Cuba på mange niveauer; fra toppolitikere i Kolding over unge street-art-aktivister i Aarhus til skolebørn og naboer i Valby.

Det var en stor opgave at få de tre malerprojekter forberedt og gennemført, og der var brug for at trække på både knofedt, hjerterum og husrum hos en række medemmer og venner. Der skal lyde er overmåde stor tak til medlemmer og venner i København, Kolding og Aarhus – og et til lykke med de smukke resultater.

Mest af alt skal vores tak til de to cubanske murmalere gentages. De knoklede hårdt og bliver husket af mange danskere, som hilste på dem mens arbejdet blev udført.

Vi sagde farvel og tak til Grisel og Grettel ved en flot ”Fiesta de Colores” i Verdenskulturcentret, Nørre Alle 7 i København.

Internationale møder

Nom nævnt under kampen mod blokaden har Dansk-Cubansk Forening deltaget i et internationalt møde og aktion mod blokaden i Bruxelles i november. Det er årets eneste internationale møde.

Der skulle have været Nordisk Møde under norsk værtsskab i foråret 2017, men det er blevet udsat. Nordisk Møde samler repræsentanter for venskabsforeninger i de 5 nordiske lande samt Irland og nogle gange Holland og de baltiske lande.

I andet halvår af 2018 bliver der afholdt et Europæisk solidaritetsmøde. Stedet er ikke afgjort.

Samarbejde med andre organisationer i Danmark

Dansk-Cubansk Forening forsøger at sætte Cuba og solidaritet med Cuba på dagsordenen alle de steder det er muligt – og som kræfterne rækker til.

Derfor tager vi Latinamerika-initiativer for at få et aktionsfællesskab med andre organisationer: Eksempelvis vedr. Venezuela.

Derfor tager vi generelle solidaritets-initiativer for at gøre os relevante så bredt som muligt: Eksempelvis Verdensjulemarkedet.

Derfor inviterer vi organisationer, partier og fagforeninger til de aktiviteter, hvor det giver mening: Eksempelvis Che Guevara marked, middag og fest.

Derfor dukker vi op med bod ved flest mulige aktiviteter. Det gælder blandt andet 1. maj, K-festival, Roskilde Minifestival (hvor overskuddet går til Cuba – i 2017 til orkanindsamlingen).

Samarbejdet med ICAP og ambassaden

Dansk-Cubansk Forening har et godt samarbejde med Instituttet for Venskab mellem Folkene (ICAP) i Cuba. Dog har der igen været et skifte på sekretærposten i ICAP's nordiske kontor. Luis Marron, som afløste Claudia Garcia, er holdt op. I stedet er vores kontaktperson i ICAP Giselle Sander, som vi allerede har et godt samarbejde med.

Hun har dog meget at se til, idet hun også står for kontakten med landene i Østeuropa.

Europachef i ICAP er fortsat Gladys Ayllón, der i mange år var ansvarlig for kontakten med solidaritetsbevægelsen i de nordiske lande.

Og Dansk-Cubansk Forening har et eksemplarisk samarbejde med ambassadør Yiliam Gómez og konsul Ares Valdes. De to er altid klar til at komme når vi kalder til offentlige møder, til rejseforberedelses-seminarer eller blot for at få svar på spørgsmål.