Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2394 af /var/www/cubavenner.dk/public_html/includes/menu.inc).

Referat af generalforsamlingen 2018

Referat af generalforsamlingen 2018

2 nye valgt til hovedbestyrelsen. Den består af 19+5 repræsentanter for de 5 lokalafdelinger samt 2 suppleanter.

Referat af Generalforsamling i

Dansk-Cubansk Forening

17.03.2018 i Casa Latinoamericana

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden

  2. Hovedbestyrelsens beretning

  3. Regnskab

  4. Indkomne forslag

  5. Planer for det kommende år

  6. Vedtagelse af budget og kontingent

  7. Valg af hovedbestyrelse

  8. Valg af 2 suppleanter

  9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

  10. Eventuelt

Formanden Sven-Erik Simonsen bød velkommen – med særlig velkomst til Cubas ambassadør Yiliam Gómez og konsul Ares Valdes. Ambassadøren overrakte en hilsen til generalforsamlingen fra ICAP og gav os en opdatering om Cubas egen komplekse model for bæredygtig socialisme med velstand – og de mange hindringer, både naturlige som orkanen Irma og politiske, nemlig den fortsatte blokade, som ikke er lempet hverken under Obama eller med Trump, snarere tværtimod. Hun gennemgik også en omfattende statistik om det nyligt afholdte valg, som giver anledning til optimisme vedr. Cubas demokrati.

Takkede DCF for året 2017 for initiativer, som vækker taknemmelighed - og for udgivelsen af bogen om Fidel, samt træet plantet til hans minde på Christiania.

Valg af dirigent og godkendelse af forretningsorden

Hovedbestyrelsen indstillede Kirsten Bindstrup. Hun blev valgt og konstaterede generalforsamlingen lovligt og rettidigt indkaldt. Gennemgik Dagsordenen, som er udsendt med Cubabladet marts 2018 s. 24 - den blev godkendt. Konstaterede at forslag til Forretningsorden, forslag til Årsplan, Regnskab og oversigt over Opstillede kandidater til Hovedbestyrelse samt suppleanter alle var udleveret ved indskrivningen. Gennemgik herefter Forretningsordenen, som godkendtes. Palle Yndal-Olsen blev valgt til referent. Til stemmetællere valgtes: Luis Monteiro, Merete Schütten og Krista Sørensen. Der blev udleveret 43 stemmesedler.

2. Hovedbestyrelsens beretning

Hovedbestyrelsens meget grundige og detaljerede beretning findes optrykt i Cubabladet, marts 2018 s. 7 – 14. Formanden opsummerede og kommenterede i sin mundtlige beretning alle punkter. Han takkede alle for bidrag og aktivitter – herunder en særligt hyldest til Per Hørning for hans fremragende layout af Cubabladet. Herefter blev beretningen vedtaget.

3. Regnskab

Kassereren Mogens Hansen fremlagde regnskabet, som i store linier følger budgettet. Noget bemærkesesværdigt er den store diskrepans mellem materialekøb og -salg, som vores butiksbestyrer Lene bl.a. forklarer med, at nogle indkøb fra Cuba er betalt direkte fra kassen uden registrering. Da der er tale om overskud, er der intet problematisk heri. Således blev regnskabet vedtaget.

4. Indkomne forslag

Der var indkommet ét forslag fra lokalafdelingen på Fyn:

HB/FU kan bevilge engangsbeløb til støtte for lokalafdelingers aktivitet”. Forslaget motiveres med, at det i hht Vedtægten ikke er muligt at støtte lokalafdelinger med mere end 1/3 af lokalafdelingens medlemskontingent, som for Fyns vedkommende pt. vil være under 1000 kr.

Forslaget blev vedtaget.

5. Planer for det kommende år

Dirigenten gennemgik den grundige og omfattende Årsplan 2018, som udløste en livlig debat især om kampagnen for ophævelse blokaden, som alle indlæg understregede burde intensiveres. Der fremkom flere forslag til konkrete aktiviteter og aktioner, og debatten mundede ud i nedsættelsen af et aktionsudvalg med henblik på varetagelse af aktiviteter vedr. blokaden: Hellen Gade, Ole Bach, Luis Monteiro, Tommy Damgaard, America Labrador, Jørgen Flyr, Jørgen Mortensen og Inge Høgh.

Med 5 yderligere mindre justeringer blev årsplanen sat til afstemning og vedtaget. Den justerede årsplan bringes andetsteds i dette nummer af Cubabladet.

6. Vedtagelse af budget og kontingent

Kassereren fremlagde årsbudgettet, som er et stramt budget, men til gengæld har vi en stor egenkapital som buffer. Bestyrelsen har ikke forslag om kontingentstigning, men der var forslag fra salen herom. Det besluttedes at åbne mulighed for at der kan betales et støttekontingent på 500 kr. Herefter blev budgetforslaget vedtaget.

7. Valg af hovedbestyrelse

Der var opstillet 19 kandidater, som alle blev valgt:

  1. Ole Bach

  2. Kirsten Bindstrup

  3. Helle G. Bruun

  4. Claus (Bager) Christoffersen (BJMF)

  5. Helle Gade

  6. Christian Gjelstrup (nyopstillet)

  7. Mogens Hansen

  8. Inge Høgh (KpiD)

  9. America Labrador

  10. Thomas Lindrod

  11. Luis Monteiro (DKP)

  12. Johnny Mortensen

  13. Ole Nors Nielsen (3F Aalbrg)

  14. Signe Rieland

  15. Helene-Marie Sandberg

  16. Kirsten Schelbeck

  17. anne Sieg (nyopstillet)

  18. Sven-Erik Simonsen

  19. Kit Aastrup

8. Valg af 2 suppleanter

Der var opstillet 2 kandidater til suppleanter i hovedbestyrelsen, som begge blev valgt:

  1. Ole Nors Nielsen (3F Aalborg)

  2. Krista Sørensen

9. Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant

Følgende blev valgt til revisor:

  1. Ingrid Seidenfaden

  2. Palle Yndal-Olsen

  3. Mette Stanke (suppleant)

10. Eventuelt

Reklame for efterårsrejsen til Cuba - Kirsten Bindstrup.

Opfordring til indmeldelse med rabat i Folkebevægelsen mod EU - Birte Uhre.

Jørgen Flyr har doneret sin rejse-fotobog til DCF og ICAP.

Forslag om weekend i Berlin med besøg på Cuba-museum for bl.a. rom og cigarer.

Christian Gjelstrup fremlagde mærkesagerne for sit arbejde som nyvalgt i HB.

Vinderplakaten for Brigader til Cuba blev kåret: Thomas Kruse blev en klar vinder. Desuden 2. præmie til Johnny Mortensen. To 3. præmier til Jørgen Flyr og Timo Rytkönen. Samt chokolade til den unge cubanske tegner Ana Paula.

SE BILLEDER FRA GENERALFORSAMLINGEN HER

 


Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/cubavenner.dk/public_html/sites/default/modules/contrib/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0