Kalender

13.11.19 - 16:00 til 18:00 Høffdingsvej 10, 2500 Valby
13.11.19 - 19:00 til 21:00 Dansk-Cubansk Forening, Høffdingvej 10, Valby
20.11.19 - 16:00 til 18:00 Høffdingsvej 10, 2500 Valby
27.11.19 - 16:00 til 18:00 Høffdingsvej 10, 2500 Valby
01.12.19 - 13:00 til 18:00 Søndag den 1. december fra klokken 13 VERDENSJULEMARKED i Casa Latinoamericana på Høffdingsvej 10 i Valby... lige ved Vigerslev Alle S-tog station.

Nedtælling til Romsmagning med helt nye smagsoplevelser 9. oktober kl. 18:30

Nedtælling til Romsmagning med helt nye smagsoplevelser 9. oktober kl. 18:30

Sidste år var 5 af 7 rom ved smags-aftenen fra Cuba. Foruden cubansk rom vil vi i år bevæge os ud til flere rom-producerende lande i regionen. Vi har lovning på rom fra bl.a. Venezuela. Bemærk 30 pladser - 8 ledige!!

Hvornår

Onsdag, oktober 9, 2019 - 18:30

Hvor

Høffdingsvej 10, Valby

9. oktober kan du  blandt andet smage to cubanske rom, som du (nok) aldrig før har haft i munden:

Det er Cane Island Single - Island Blends Cuba

Mød den hidtil ukendte rom fra 'sukker-øen' - Cane Island!

Og det er SBS Cuba 2013

Begge flasker er doneret af firmaet 1423 World Class

Vi vil i år gentage sidste års succes med ”Rom-aften”. Det bliver igen rom-ekspert Ingvar Thomsen, der guider os igennem aftenens flasker .... og naturligvis oplyser os om rommens historie, giver et indblik i produktionen samt ryster et par anekdoter ud af ærmet.

Rom-Thomsen!

Romsmagningen er onsdag 9. oktober, og vi starter kl. 18:30. Det foregår i det latinamerikanske hus på Høffdingsvej 10 i Valby. - BEMÆRK: tæt på Vigerslev Alle S-tog station - så sikker hjemtransport er nemt tilgængelig!!!

Foruden cubansk rom vil vi i år også bevæge os ud i de øvrige rom-producerende lande i regionen. For få dage siden fik vi det glade budskab fra Ingvar Thomsen ... eller ”Rom-Thomsen”, som han med god grund blot kaldes ... at syv forskellige rom er i hus! - Så vi skal opleve rom fra Trinidad & Tobago, Den Dominikanske Republik, Venezuela og Cuba.

Det er

Barcelo Onyx fra Den Dominikanske Republik & Angostura 1824 fra Trididad og Tobago... begge flasker er doneret af Interbrands.

Dertil Cubay Reserva Especial 10 år (fra Santa Clara) fra Juuls Vin og Spiritus.

Der arbejdes på Diplomatico Distillery Collection No 3 Pot Still fra Venezuela... fra Sprit &CO.

Fra Pernod Ricard er der udsigt til Pacto Navio (ny fra Bavana Club) og en Hvana Club Seleccion de Maestros, som deltagerne fra sidste år vil nikke genkendende til... medmindre det er en anden årgang og en lidt anden vidunderlig smag.

Prisen er 210 kr. for medlemmer - 260 kr. for ikke-medlemmer - af Dansk-Cubansk Forening.

Overskuddet fra aftenen går til Dansk-Cubansk Forenings arbejde.

Der er kun 30 pladser, som fordeles efter 'først til mølle' reglen. I skrivende stund, den 5. september, er halvdelen af pladserne reserveret - så vent ikke for længe!

Tilmelding:

Mail: post@cubavenner.dk eller

Telefon: 38 10 15 50 - Onsdage kl.17-19.

Hvorefter Helene-Marie ringer tilbage.

Du og I er først tilmeldt, når du har talt med Helene-Marie og har betalt deltagerprisen til foreningen. Betalingsmåden aftales med Helene-Marie