Nyheder

Fredag, november 8, 2019 - 20:35
Cubas sejr i FN er vigtig, men kun et skridt på vejen i kampen for at få USA til at ophæve blokaden mod Cuba. Derfor...
Lørdag, oktober 19, 2019 - 15:19
Hvis USA's blokade mod Cuba blev ophævet kunne en cubansk families indkomst mere end fordobles. Men Trump...
Fredag, oktober 11, 2019 - 14:41
Målet er at skaffe finansiering til, at et honning-kooperativ i Cuba kan udvide produktionen med 100 bistader, som...
Torsdag, oktober 3, 2019 - 21:30
Trump strammer blokaden mod Cuba. Cubas ambassadør i Danmark advarer om, at USA's geopolitiske ambitioner...
Tirsdag, september 24, 2019 - 16:50
Man kan nu tilmelde sig tema-rejsen: "Hvad gør Cuba og cubanerne under øget pres fra Trump's USA?" Læs...

Blokaden skærpes: ”USA’s aggression mod Cuba har sygelige træk”

Blokaden skærpes: ”USA’s aggression mod Cuba har sygelige træk”

Den 1. maj demonstrerer millioner af cubanere mod Washingtons skærpede blokade. Samtale dagen før 1. maj med Ramón Ripoll Díaz, der er cubansk ambassadør i Tyskland.

trump 2506.jpeg

Præsident Trump knytter sine stramninger af blokaden sammen med invasionen i Svinebugten1961. Dengang led kontraerne i Brigade 2506 nederlag. "Nu gør vi arbejdet færdigt", lyder det fra Trump og hans sikkerhedspolitiske rådgiver John Bolton.
Præsident Trump knytter sine stramninger af blokaden sammen med invasionen i Svinebugten1961. Dengang led kontraerne i Brigade 2506 nederlag. "Nu gør vi arbejdet færdigt", lyder det fra Trump og hans sikkerhedspolitiske rådgiver John Bolton.

Operation PLUTO

Køb bogen om invasionen i svinebugten. Kun 70 kroner inklusive forsendelse. Køb den her i DCF's webshop

Cuba-USA: 50 års blokade skiller stadig

Køb bogen om USA's blokade mod Cuba. Kun 90 kroner inklusive forsendelse. Køb den her i DCF's webshop

Den 1. maj demonstrerer hundrede tusinder i Cuba igen for revolutionen og socialismen. Hvilken betydning har demonstrationen i år?

Rigtigt. På onsdag vil offentlige pladser i hele landet blive fyldt fra morgenstunden. Jeg ville ikke tale om hundredetusinder men om millioner af cubanske borgere i alle aldre, fra helt små børn til folk i en fremskreden alder, som i år, hvor vi fejrer 60-års dagen for sejren den 1. januar 1959, vil demonstrere deres støtte til vores revolution og socialismen. Det betyder også et forsvar for vores suverænitet og uafhængighed, sådan som vi har gjort det siden 10. oktober 1868, da den første krig mod den spanske kolonialisme begyndte.

En anden grund til at arbejderklassens fest i år, i 2019, har en særlig betydning, er, at vores nye forfatning trådte i kraft 10. april. Den har åbnet vejen for at styrke opdateringen af vores økonomiske og samfundsmæssige model yderligere. Den er resultatet af en proces med ægte deltagelse af folket, hvor den samlede befolkning havde lejlighed til at udtrykke deres meninger og fremsætte forslag til alle dele af udkastet til forfatningen. Nu begynder en fase med intensivt lovgivende arbejde for at omsætte den nye forfatnings retningslinjer i praksis.

Det gør vi i en situation med tiltagende angreb fra den nuværende US-regerings side. USA's aggressivitet retter sig ganske vist på den ene eller den anden måde mod det samlede internationale fællesskab, men i Cubas tilfælde har den antaget sygelige træk.

Måske som straf for, at det cubanske folk den 1. maj i hver en gade vil demonstrere støtte til revolutionen, har vores modstandere valgt den 2. maj som den dato, hvor de indfører nye anti-cubanske regler.

De taler om aktiveringen af det såkaldte tredje kapitel i Helms-Burton-loven? Hvad går det ud på?

Helms-Burton-loven trådte i kraft i 1996 og er opkaldt efter de repræsentanter, der oprindeligt foreslog den i USA’s Kongres – nogle kalder den også for Bacardi-loven, fordi dette firma gjorde sig store anstrengelser for at få den vedtaget – men officielt hedder den ”Lov om den cubanske demokratiske frihed og solidaritet” eller kort: Frihedsloven.

Alene navnet på denne juridiske monstrøsitet viser indblandingens ekstraterritoriale karakter. Kongressen i USA har ingen som helst bemyndigelse til at definere, hvad frihed eller demokrati i vores land skal være. Denne afgørelse tilkommer det cubanske folk alene.

Helms-Burton sammenfattede i juridisk form den amerikanske erhvervs-, handels- og finansblokade mod Cuba, som officielt var blevet iværksat i 1962 med et dekret fra den daværende præsident. Når dekretet i 1996 således blev lovfæstet, mistede den amerikanske præsident muligheden for at ophæve blokaden. Desuden skærpedes i 1996 tvangsindgrebene mod Cuba med denne regulering, og den ekstraterritoriale virkning af blokaden blev udvidet mere end nogensinde før. Dermed er den blevet til en endnu større forhindring for udviklingen af den cubanske økonomi, især omkring udenrigshandel og i forbindelse med udenlandske investeringer.

Interesserede kan finde loven på engelsk på internettet: https://www.treasury.gov/resource-center/sanctions/documents/libertad.pdf

Kapitel III i denne lov med titlen ”beskyttelse af US-amerikanske statsborgeres ejendomsret” er siden lovens indførelse i 1996 blevet udskudt/suspenderet hvert halve år. Nu har de mest reaktionære medlemmer af den nuværende regering imidlertid besluttet at sætte loven i kraft fra den 2. maj.

Når man investerer i Cuba, kan enhver naturlig eller juridisk person i fremtiden rejse sag mod investoren ved USA’s domstole, hvis investoren handler med nationaliseret ejendom. Ganske vist er der hidtil ingen amerikansk domstol, der har fastlagt, hvad ”handle med” betyder i denne sammenhæng. Dermed er der intet økonomisk område og ingen aktivitet – investering, finansiering, handel – der er sikker i forhold til denne lov.

Helms-Burtonlovens kapitel III er en krænkelse af Folkeretten. Allerede i 1964 anerkendte den amerikanske Højesteret i sagen ”Sabatino mod Banco Nacional”, at de cubanske nationaliseringer er i overensstemmelse med international ret.

Hvordan reagerer den Europæiske Union?

I en fælles stillingtagen har EU’s udenrigschef Frederica Mogherini og handelskommissær Cecilia Malmström sammen med den canadiske udenrigsminister Chrystia Freeland kritiseret Washingtons beslutning og truet med at tage verdenshandelsorganisationens juridiske instrumenter i anvendelse. I Spanien erklærede ministerpræsident Pedro Sánchez, at hans regering kraftigt afviser dette skridt fra US-administrationens side, og at man vil støtte spanske virksomheder mod konsekvenserne af Helms-Burton-loven. Vi håber, at regeringerne i de andre EU-medlemslande indtager en lignende stilling.

Hvordan fortolker De det faktum, at repræsentanter for US-administrationen har valgt lige netop årsdagen for lejesoldaternes invasion i Svinebugten i 1961 til at forkynde de nye tiltag mod Cuba?

Hulemanden John Bolton havde valgt stedet for sine nyeste bekendtgørelser den 17. april i Miami og som publikum valgte han de tilbageværende medlemmer af den gamle „Brigade 2506“, som blev nedkæmpet og besejret i Playa Girón/Svinbugten. USA's nationale sikkerhedsrådgiver sagde i den forbindelse, at man i fællesskab nu kunne afslutte det, der begyndte dér på stranden i Svinebugten, og at Monroe-doktrinen lever og har det særdeles godt. Vores udenrigsminister har i en tale mindet os om, at Monroe-doktrinen historisk set forbindes med den amerikanske imperialismes brug af vold mod Latinamerika og Caribien.

US-administrationen har også skærpet sine tiltag mod Venezuela og Nicaragua. Hvorfor retter USA samtidig sine angreb mod disse stater?

De kan ikke acceptere, at der findes lande, som har valgt selv at tage kontrol over deres skæbne og gå den uafhængige og suveræne udviklings vej. Derfor har USA nu fremsat denne latterlige påstand, at vores tre lande udgør ”Tyranniets trojka”, og derfor griber de enhver mulighed for at genere vores økonomiske og sociale udvikling. For nylig er de også begyndt at fremsætte lignende erklæringer om Bolivia og det præsidentvalg, som finder sted dér i oktober.

Hvordan vil Cuba reagere?

Den fuldstændige ikrafttrædelse af Helms-Burton-loven vil uundgåeligt få finansielle følger. Det vil skade cubanske institutioner og virksomheder og påføre det cubanske folk store vanskeligheder og afsavn. Det erklærede mål er at kvæle økonomien og straffe det cubanske folk for dermed at tvinge vores regering til indrømmelser.

Det er ikke noget nyt. Allerede den 6. april 1960 havde USA’s daværende viceudenrigsminister Lester Mallory udfærdiget et memorandum, i hvilket ministeren konkluderer, at den eneste mulighed for at få det cubanske folk til at opgive sin støtte til sin egen regering bestod i at svække landets økonomiske liv for at fremprovokere sult, håbløshed og dermed vælte regeringen. Det er den politik, som de har fulgt i 60 år.

Alligevel vil det med alle disse tiltag ikke lykkes dem at svække cubanernes beslutsomme modstand, og de vil ikke komme et eneste skridt tættere på deres gamle ønskedrøm om at styrte den cubanske revolution og overtage kontrollen over vores land. Cuba vil opfylde alle indgåede forpligtelser og vil også fortsætte bestræbelserne på at nærme sig de cubanere, der lever i andre lande, også dem i USA.

Om 1. maj i Cuba

Den 1. maj i Cuba deltager flere millioner mennesker, blandt dem gæster fra hele verden, i demonstrationer, festligheder og møder.

Den største maj-demonstration gik 2019 under mottoet ”Enhed, forpligtelse og sejr” til Revolutionspladsen i centrum af hovedstaden Havana. Flere hundrede tusinder af demonstranter vil dér i et kilometerlangt optog defilere forbi tribunen foran monumentet for nationalhelten José Martí med talrige æresgæster og ledere fra fagforeninger, regeringen, staten og Cubas Kommunistiske Parti.

Centrale temaer i fagforeningernes 1. maj-proklamationer i år er forsvaret af uafhængigheden mod USA's stigende aggression, styrkelsen af økonomien såvel som landets forsvar og den cubanske revolutions resultater.

Andre vigtige punkter er ”solidaritet med alle fok, som kæmper for fred, uafhængighed og suverænitet mod den neoliberale modoffensiv, som frem for alt er organiseret af Washington”. De cubanske fagforeningers hovedorganisation CTC opfordrer først og fremmest til uindskrænket solidaritet med den Bolivariske Revolution i Venezuela.

Andre paroler er støtte til den sandinistiske regering i Nicaragua og til fagforeningernes kamp i Argentina mod de sociale nedskæringer under statschef Mauricio Macri. Et centralt punkt er desuden kravet om løsladelse af den tidligere brasilianske præsident og fagforeningsleder Luis Inácio Lula da Silva, som i mere end et år har været fængslet som politisk fange.

Da CTC, det cubanske LO, for nylig holdt fagforeningsdag, understregede anden-sekretæren for Centralkomiteen i Cubas KP, José Ramón Machado Ventura, at cubanerne havde lært af deres historie, at man kun opnår frihed og uafhængighed via modstand og kamp. ”1. maj vil millioner af cubanske kvinder og mænd, med arbejderklassen i spidsen, vise verden en ny demonstration af vores enhed, vores forpligtelse over for revolutionens mål og vores kampberedskab.”

Demonstrationen i Havana i år vil blive anført af mere end 60.000 medarbejdere i sundhedsvæsenet. Omkring 2.000 vil bære fanerne fra de 68 lande, hvor cubanske læger for tiden er udstationeret. Efter dem kommer grupper fra 17 individuelle fagforeninger, sociale organisationer og de forskellige boligkvarterer i hovedstaden.

Oversat fra tysk af Dann Simonsen.