Nyheder

Mandag, juli 23, 2018 - 13:30
26. juli 1953 – 26. juli 2018: Der er nu gået 65 år siden Fidel og Raúl Castro stod i spidsen for angrebet på Moncada...
Torsdag, juni 21, 2018 - 17:25
53 procent af Nationalforsamlingens medlemmer er kvinder. I Statsrådet tæller kvinderne 16 af 31 – og de er ikke kun...
Torsdag, maj 24, 2018 - 19:58
Fire mænd fra Færøerne har efter 74 dage i robåden Saga nået Cuba. De gik i land samme sted som Columbus i sin tid, men...
Torsdag, maj 24, 2018 - 18:21
De ror to timer og hviler, spiser og sover så to timer. Sådan er roernes liv i cirka to måneder fra afsejlingen fra...
Torsdag, maj 24, 2018 - 18:17
12 medlemmer af Folketinget har sat deres navn under en 'mellemmenneskelig appel' til Cuba og USA om at leve...

Cuba får ny præsident til april

Cuba får ny præsident til april

Den 11. marts er der valg til Cubas lovgivende nationalforsamling. Den 19. april træder den nyvalgte forsamling sammen og vælger Cubas nye præsident.

A_20171203AECT_02.JPG

I mange lande sendes militært på gaden for at holde orden på valgdage... nogle steder for at sikre magthaverne det resultat, de ønsker. Ikke i Cuba. Her er det landets skoleelever, der holder vagt ved stemmeurnerne.
I mange lande sendes militært på gaden for at holde orden på valgdage... nogle steder for at sikre magthaverne det resultat, de ønsker. Ikke i Cuba. Her er det landets skoleelever, der holder vagt ved stemmeurnerne.

Det valg, som foregår i Cuba den 11. marts er på den ene side helt almindeligt og tilbagevendede. Hvert femte år er der valg til den lovgivende nationalforsamling. Sådan har det været i Cuba siden 1976. På den anden side er dette valg alligevel noget særligt, fordi Nationalforsamlingen på sit første møde den 19. april vælger en præsident, der ikke hedder Castro.

Den nuværende præsident Raúl Castro har meddelt, at han efter to valgperioder á 5 år ikke genopstiller til præsidentposten.

Der er alt for få danskere, der kender det cubanske valgsystem. Ukendskabet er så omfattende, at det er nemt for Cubas fjender at påstå, at der slet ikke er noget rigtigt demokratisk valg i Cuba.

Et hovedargument som bruges af Cubas kritikere er, at ”der jo kun er et parti i Cuba, og derfor kan der ikke være demokrati... da det ikke er muligt at vælge mellem kandidater fra forskellige politiske partier”.

Det er sandt, at der i Cuba kun er et politisk parti, nemlig Det Kommunistiske Parti.

Men sagen er, at dette parti ikke deltager i valgene!

Det stiller ikke kandidater op. Det fører ikke valgkamp.

Cubas demokrati og valgsystem er anderledes end det danske, men det bygger på logiske og demokratiske principper, som cubanerne kender og som er vedtaget i forbindelse med folkeafstemninger om grundloven. Senest skete der en revision af grundloven og valgloven i 1992 som begge stammer fra 1975.

Sådan er systemet

Cuba er opdelt i 169 kommuner og 15 provinser.

Cubas demokrati, som kaldes Folkemagten – Poder Popular, på spansk – har tre niveauer: Den nationale lovgivende magt og regeringen, provinsregeringerne og kommunerne.

Hvert 2 1/2 år er der valg til de 169 kommunalbestyrelser.

Seneste kommunalvalg var i december 2017.

Hvert femte år er der valg til provinsrådene og til Nationalforsamlingen.

Det der i første række interesserer os er valget til den lovgivende forsamling og præsidenten.

Der er lidt over 600 medlemmer af Nationalforsamlingen. Antallet skifter lidt, idet det er afhængig af antallet af vælgere.

Når de 600 medlemmer er valgt mødes de i Havanna.

Som en af de første handlinger vælges 31 medlemmer til et statsråd.

Statsrådet er et stående råd, som arbejder hele året med lovgivning og landets ledelse i samarbejde med ministrene og ministerrådet.

Den samlede Nationalforsamling mødes til to ordinære samlinger á cirka en uges varighed i løbet af året og til ekstraordinære samlinger efter behov.

Når Statsrådet er valgt, samles de 31 medlemmer, og af deres midte vælger de ved hemmelig og skriftlig afstemning en formand for 4 næstformænd.

Den valgte formand bliver Cubas præsident.

Sådan blev Fidel Castro valgt hvert femte år fra 1976 til 2003, hvor han blev valgt for sidste gang. Han blev syg i 2006, hvor vicepræsident Raúl Castro overtog præsidentposten. Ved valget i 2008 og igen i 2013 stillede Raúl Castro op og blev valgt. Han stiller som nævnt ikke op denne gang.

Beslutningen om ikke at stille op har han taget i kølvandet på beslutninger på Cubas Kommunistiske Partis 7. kongres i april 2016. Her vedtog partiet, at arbejde for, at personer på de højeste ledelsesposter ikke kan sidde i mere end to perioder á 5 år. Den regel er endnu ikke implementeret i lovgivningen, men Raúl Castro holder sig til den.

Flere medlemmer af den nuværende Nationalforsamling – blandt andet professor Miguel Charbonet, som besøgte Danmark i 2015 – har forklaret, at en kommission arbejder med forslag til at ændre valgloven i Cuba, og det kan forventes, at regler om adgangen til at genopstille til politiske ledelsesposter bliver en del af den nye valglov.

Så for at slå det fast med syvtommerssøm.

For at blive Cubas præsident skal man først stilles op som kandidat forud for valget til Nationalforsamlingen.

Derefter skal man vælges med mindst 50 procent af stemmerne i den valgkreds, hvor man er opstillet.

Senere skal man stilles op og vælges som et af de 31 medlemmer af Statsrådet.

Og endelig skal man stilles op og ved en hemmelig, skriftlig afstemning i statsrådet skal vedkommende vælges til formand.

Det forekommer at være en ganske grundig 'prøvning' af om der er folkelig og demokratisk opbakning til præsidenten.

Deltagerdemokrati

Der er skrevet tykke bøger om valgsystemet i Cuba; om dets karakter samt dets stærke og svage sider. Det er noget anderledes end det borgerlige, repræsentative demokrati, som vi har i Danmark, og som kendes i lidt forskellige udgaver i Europa og USA.

Hvert halve år mødes de valgte med deres valgkredse for at aflægge beretning om deres arbejde. Her har vælgerne mulighed for ved almindelig flertal at beslutte at tilbagetrække den valgte og opstille en ny kandidat.

Cuba kalder sit system for ”deltager-demokrati” fordi vælgerne tager del i den politiske beslutningsproces og det politiske arbejde også mellem valgene. De valgte politikere skal hvert halve år aflægge beretning for vælgerne, og ved disse møder kan vælgerne trække den valgtes mandat tilbage. Når det sker, opstilles der nye kandidater, og der gennemføres et erstatningsvalg for resten af valgperioden.

Opstilling af kandidater

Når nu ikke det kommunistiske parti eller andre partier opstiller kandidater, hvem gør det så? Det gør vælgerne – det vil sige alle, som er fyldt 16 år – og det foregår forud for kommunalvalg ganske enkelt sådan, at man mødes i kvarterer, landsbyer osv. og opstiller en kandidat i 'opstillingskredsen'. Man skal være fyldt 18 år for at kunne stilles op.

En valgkreds består af mellem 2 og 8 opstillingskredse, så på valgdagen er der mellem 2 og 8 kandidater at vælge imellem. Hvis ikke én af kandidaterne får over 50 procent af stemmerne i første valgrunde, så er der en anden valgrunde mellem de to, som fik flest stemmer i første valgrunde.

Mere kompliceret bliver opstillingen af kandidater til provinsråd og til Nationalforsamlingen.

Her opstilles der gennem en lang proces kun én kandidat til hver af de godt 600 pladser. Landets kommunalbestyrelser opstiller cirka halvdelen. Hver kommune har 2 pladser. Den anden halvdel opstilles af Cubas store folkelige organisationer: fagbevægelsen, kvindeorganisationen, småbøndernes organisation, borgerkomiteerne (CDR), og de studerende. På valgdagen skal vælgerne så stemme. Og hvis den opstillede kandidat får over 50 procent af stemmerne er vedkommende valgt. Hvis ikke skal der opstilles en ny....

>> LÆS OGSÅ: Demokrati i Cuba - Fup eller fakta?