Nyheder

Søndag, september 8, 2019 - 20:19
I slutningen af august afleverede Cuba sin årlige rapport til FN's Generalforsamling. Rapporten opregner alle de...
Tirsdag, august 13, 2019 - 14:16
USAID, som er USA's statslige 'bistandsorganisation' svarende til DANIDA i Danmark, uddeler millioner...
Tirsdag, august 13, 2019 - 12:02
To tidligere danske udenrigsministre og talrige andre personligheder samt 21 organisationer kræver USA's blokade...
Fredag, august 2, 2019 - 15:10
Som anmelder og formand for Dansk-Cubansk Forening er jeg i syv sind. Jeg er uafklaret på om jeg skal give bogen mine...
Torsdag, august 1, 2019 - 21:06
Der er stort behov for, at EU – herunder også den danske regering – træder i karakter over for Trump-regeringens...

Cuba-hatten af for socialdemokraten K.B. Andersen

Cuba-hatten af for socialdemokraten K.B. Andersen

Den danske udenrigsminister K.B. Andersen besøgte Cuba i 1977. Bagefter blev han interviewet til Cubabladet. Det er meget interessant at læse hans betragtninger, og forhåbentlig læser udenrigsminister Jeppe Kofod forgængerens tanker.

KBAndersen og Fidel.jpg

K.B.Andersen: Det var en meget stor oplevelse at møde Fidel castro.
K.B.Andersen: Det var en meget stor oplevelse at møde Fidel castro.

Interviewet lød således:

K. B. ANDERSEN OM CUBA: CUBANERNE HAR DERES EGEN MÅDE

Det første danske udenrigsminister-besøg i det revolutionære Cuba fandt sted i slutningen af oktober 1977, hvor udenrigsminister K. B. Andersen i Havanna mødtes med præsident Fidel Castro, vicepræsident Carlos Rafael Rodriguez og udenrigsminister Isidoro Malmierca. Samtalerne var præget af, at K. B. Andersen skulle videre til Washington, men han gav også udtryk for et ønske om at fortsætte den politiske dialog med Cuba ved at invitere sin cubanske kollega til at besøge Danmark. K. B. Andersen håber, at dette besøg vil finde sted i nær fremtid. Cubabladet har bedt udenrigsministeren fortælle om sine indtryk fra besøget i Cuba.

- Hvad var dine umiddelbare indtryk af Cuba?

— Jeg synes det var en stor oplevelse at besøge Cuba. For det første fik man indtryk af den alvor og den styrke, hvormed cubanerne arbejder med en række problemer fra det samfund som de overtog, f.eks. inden for uddannelse og sundhedsvæsen.

For det andet fik man så afgjort indtryk af — i ordets bedste forstand — et samfund, der var sig selv. Cubanerne har deres egen måde, men der er ingen tvivl om at det er et socialistisk samfund. Cuba føler, det skylder Sovjetunionen vældig meget, ikke mindst på grund af den økonomiske blokade fra USA, som det ville have været meget svært at klare uden hjælp fra Sovjetunionen.

Samtidig kunne cubanerne på en fuldstændig lidenskabsløs måde drøfte samfundsproblemer og verdensproblemer, de politiske systemer. Der var ikke en bestemt lektie man skulle igennem, før man kunne sætte sig til at snakke. Cubanerne følte sig ikke forpligtet til at angribe USA, og de følte sig ikke forpligtet til at forsvare alle mulige ting i kommunistiske systemer. De er sig selv og har valgt den vej, og det forstår man godt på baggrund af Cubas historie.

Man vidste fra cubansk side, at jeg skulle direkte fra Cuba til Washington. Jeg havde indtryk af, at man syntes det var en god ide. Derfor kom forholdet til USA til at præge samtalerne i meget høj grad. Det var helt oplagt, at det hverken var vrede eller aggressioner, der prægede cubanerne. Det var ønsket om at få et fornuftigt forhold til naboen, og det bragte jeg også videre til Washington. Det hele var en optimistisk oplevelse.

Cuba er sig selv

- Oplever du den cubanske socialisme som noget specielt?

Ja, jeg synes Cuba er udtryk for noget særligt, og — hvis jeg må lave et indskud — det gælder også de østeuropæiske lande. Der er mange der har den opfattelse, at de er syv alen ud af et stykke, eller seks alen ud af et sovjetmønster, og det er ikke rigtigt. De er også forskellige. Men vi mødte det selvfølgelig endnu stærkere her.

Cuba er et latinamerikansk land. Cubanerne ønsker ikke et kapitalistisk system, navnlig ikke som de har set det i Cuba. De vil bygge deres eget samfund op på et socialistisk grundlag, udpræget deres eget, men ikke sådan at de fem gange om dagen behøver at erklære, at de ikke er som det sovjetiske samfund. De er det bare ikke på en række punkter. Men cubanerne lægger ikke skjul på den nære tilknytning til Sovjetunionen og deres taknemmelighed for hjælp i en vanskelig situation. Men samtidig er der altså en vældig åbenhed over for et samarbejde med den amerikanske nabo.

Politik og handelsbalance

- Hvilken vægt tillægger du besøget for de politiske relationer mellem Danmark og Cuba?

Vi er et aktivt og loyalt medlem af EF og NATO. Netop derfor er det vigtigt, at vi har tosidede forbindelser til andre sider. Det har vi vist i forhold til Afrika, og jeg syntes det også var vigtigt på denne rejse at besøge Brasilien. Vil man forstå Latinamerika, kan man ikke gå uden om det land, der spiller den helt dominerende rolle i den verdensdel. Jeg anser besøgene for politisk betydningsfulde, og jeg inviterede den cubanske udenrigsminister hertil. Det håber jeg han gør i nær fremtid, så vi kan fortsætte en politisk dialog med et spændende land.

- Og handelen mellem de to lande?

Hvad det erhvervsmæssige angår er situationen den, at vi sælger meget mere til Cuba end de sælger til os. Nu er det ikke sådan, at handelen skal balancere land for land. Det var noget man gjorde i 30’erne, og det blev arbejdsløsheden ikke mindre af, men noget bedre balance vil cubanerne selvfølgelig gerne have. Der har aldrig været så mange danske erhvervsfolk med på et udenrigsministerbesøg som i Cuba, og det viser den interesse, erhvervslivet har for Cuba. Vi underskrev også en aftale om økonomisk og industrielt samarbejde. Mange af erhvervsfolkene sagde : Vi er ikke alene hernede for at sælge, vi er her også for at købe.

Det er klart, at med den lidt ensidige opbygning, Cubas økonomi endnu har, er det lidt svært at finde de ting vi kan købe, men det er der altså nogen, der interesserer sig for. Det er givet, at der er afsætningsmuligheder i Cuba, men der er nogle finansieringsproblemer. Vi har jo solgt flere skibe til cubanerne, skibe som de er stolte af, hvad ministerpræsident Castro også gav udtryk for, men der er altså nogle finansieringsproblemer, og dem må vi jo se på herhjemme. Forretningsfolkene var meget interesseret i øget samhandel med Cuba. Jeg tror at noget blev klaret på stedet, og at der blev lagt grunden til en bedre samhandel.

- Er det muligt at udvide den danske kredit over for Cuba?

Det er noget, Eksportkreditrådet afgør ud fra en økonomisk vurdering. Det, man ikke kan gøre — og det har der været nogle misforståelser om — er på forhånd at sige: — Nu rejser vi til Cuba, hvor meget kan I udvide rammen? I det omfang, de enkelte firmaer har brug for eksportkreditgaranti spørger de om de kan få det til den enkelte sag. Så bliver det afgjort helt sagligt. Det er en proces, der vil foregå i den kommende tid.

Kurér mellem Cuba og USA

- Hvilken betydning havde din tilsyneladende kurervirksomhed mellem Havanna og Washington?

— Jeg ville gerne til Washington og syntes, det var en rigtig ting at forene det med besøget i Cuba. Og jeg tør nok sige, at den amerikanske udenrigsminister viste megen både forståelse og interesse for det. Det var helt tydeligt, at forholdet til USA betød meget i samtalerne i Cuba, også rent tidsmæssigt, og det var selvfølgelig fordi man ønskede nogle ting bragt videre. Det var også helt tydeligt, at der i Washington var en meget stærk interesse for, hvad vi havde fået med af små eller større signaler fra Cuba. Jeg ved ikke hvor meget det betød. Jeg skal ikke overbetone det, men det var helt tydeligt, at der var en gensidig interesse i at benytte denne lejlighed til at få bragt nogle ting fra den ene til den anden.

– Nu er der amerikanske diplomater på den schweiziske ambassade i Cuba og cubanske på den tjekkiske i Washington, men det var alligevel mit indtryk, at jeg var i stand til at bringe bud om synspunkter på en måde, som de måske ikke havde fået det tidligere.

Tegn på tøbrud

- Hvor tæt tror du USA og Cuba er på en egentlig tilnærmelse?

— Jeg tror ikke, der vil komme en erklæring af en eller anden art fra den ene dag til den anden, men det var helt klart, at man også i Cuba havde observeret visse tegn fra USA om, at man godt vil have normaliseret forholdene. Det indtryk fik jeg også i Washington. Tag en lille ting. Den omstændighed at amerikanske turister kan rejse til Cuba og er velkomne der, det var jo utænkeligt for nogle år siden. Eller tag en lille ting, som jeg selv var direkte involveret i.

Da vi første gang overvejede, hvordan jeg kom fra Brasilien til Cuba, hed det sig, at jeg måtte tage over Madrid. En noget hård rejseform: to gange over Atlanterhavet inden for samme døgn. Der er ikke nogen forbindelse fra Brasilien til Cuba. Med amerikansk hjælp og indforståelse blev det ordnet sådan, at vi kunne flyve fra Brasilien til Miami og derfra til Cuba.

Altså, der er små tegn på tøbrud hele vejen igennem. Det tager tid. En af vanskelighederne er samarbejdet mellem Angola og Cuba, som den amerikanske regering og kongres som bekendt ikke er tilhænger af.

Mødet med Castro

— Hvordan kom mødet med Fidel Castro i stand, og hvordan oplevede du det?

– Jeg var selvfølgelig interesseret i at møde Fidel Castro, og udenrigsministeren gav på et tidligt tidspunkt udtryk for, at der ville blive arrangeret et sådant møde. Der er mange lande, hvor man bl.a. af sikkerhedsgrunde ikke reklamerer med tid og sted på forhånd. Den næstsidste aften vi var i Havanna, havde vi reception i den danske ambassade, som lå i nærheden af gæsteboligen. Med kort varsel fik jeg at vide, at Fidel Castro ville komme til gæsteboligen. Han kom en halv time før receptionen og sagde, at han nok skulle gå, når der var gået en halv time. Da der var gået fem kvarter, så han på sit ur og sagde: Jeg er bange for at De kommer tre kvarter for sent til den reception. Det bærer jeg nok, svarede jeg.

Jeg synes, det har været en vældig stor oplevelse at møde Castro. Han virkede meget levende, meget aktiv, meget interesseret i samfundsproblemer. Det var ikke en højtidelig audiens, hvor man kommer med nogle forsigtige bemærkninger og får nogle venlige, måske ikke så sigende bemærkninger tilbage. Det var simpelthen en drøftelse fem kvarter igennem, om Cuba, om øst-vest og om samfundsudviklingen i almindelighed. Om hvordan vi løser de problemer, som kræver internationalt samarbejde, samtidig med at vi bevarer den aktive medleven helt ned i detaljerne. Det vi kalder nærdemokrati. Det har ikke noget at gøre med, at Cuba ikke har hvad vi normalt forstår ved et demokratisk system, men demokrati i den forstand, at folk selv er med til tage afgørelser lokalt.

Præsident Castro var meget optaget af ungdomsproblemer, uddannelsesproblemer. Det var en meget spændende tur rundt. Vi var selvfølgelig optaget af forholdet mellem USA og Sovjetunionen, hvor præsidenten understregede, at et bedre forhold mellem Cuba og USA ville man ikke være imod i Sovjetunionen, tværtimod. Det var et led i det gode forhold mellem øst og vest.

Vi drøftede ikke så meget Danmark, for jeg var først og fremmest interesseret i at høre hans synspunkter på Cubas situation og på verdenssituationen, men Castro var også ganske velorienteret om danske forhold.

Kulturelt samarbejde

- Blev en kulturaftale mellem Cuba og Danmark berørt i samtalerne?

— Der blev ikke snakket kulturaftale, selv om jeg var forberedt på det fra Dansk-Cubansk Forening. Det kulturelle samarbejde kræver jo ikke nødvendigvis nogen kulturaftale. Sådanne aftaler gælder mere officielle arrangementer, eller hvis der er vanskeligheder med at få kontakter - hvilket der ikke er her. Vi var lidt bange for at lave en aftale, som man måske følte, at man ikke rigtig kunne leve op til. Det blev ikke rejst som noget problem. Kommer der konkrete forslag om samarbejde, vil vi gerne være med til at fremme dem. Det var bestemt ikke udtryk for manglende interesse, at der ikke blev lavet en decideret aftale.

Hilsen fra udenrigsminister K.B. Andersen til Dansk-Cubansk Forening