Nyheder

Søndag, september 8, 2019 - 20:19
I slutningen af august afleverede Cuba sin årlige rapport til FN's Generalforsamling. Rapporten opregner alle de...
Tirsdag, august 13, 2019 - 14:16
USAID, som er USA's statslige 'bistandsorganisation' svarende til DANIDA i Danmark, uddeler millioner...
Tirsdag, august 13, 2019 - 12:02
To tidligere danske udenrigsministre og talrige andre personligheder samt 21 organisationer kræver USA's blokade...
Fredag, august 2, 2019 - 15:10
Som anmelder og formand for Dansk-Cubansk Forening er jeg i syv sind. Jeg er uafklaret på om jeg skal give bogen mine...
Torsdag, august 1, 2019 - 21:06
Der er stort behov for, at EU – herunder også den danske regering – træder i karakter over for Trump-regeringens...

Få ”dit eget” bistade i Cuba

Få ”dit eget” bistade i Cuba

Målet er at skaffe finansiering til, at et honning-kooperativ i Cuba kan udvide produktionen med 100 bistader, som svarer til livsgrundlaget for en cubansk familie.

Biavlerlille.JPG

Det er nu, du skal købe hionning eller et bistade i Cuba, hvis du vil nå at være med i projektet.
Det er nu, du skal købe hionning eller et bistade i Cuba, hvis du vil nå at være med i projektet.

I Cuba har bierne det godt, de er ikke hårdt ramt af bønders brug af pesticider, og de nyder godt af en sund og mangfoldig natur. Men mange bier spiser selv deres indsamlede nektar, som burde blive til honning! Nu kan du være med til at støtte et projekt, som vil øge Cubas honningproduktion til gavn for Cubs økonomi og til glæde for os, der elsker honning (og Cuba).

Du kan støtte projektet ved at donere mellem 79 kr. som det mindste og til 595 kr. som giver dig ”dit eget bistande” i Cuba med navn på.

Det er essensen af sagen. Vi vender senere tilbage til, hvordan du kan støtte projektet, og hvad du får ud af det. Først skal du lige høre lidt om en interessant informationsaften, som vi afholdt i Dansk-Cubansk Forening den 21. august.

En aften om biavl på Cuba i Dansk-Cubansk Forening

Manden bag projektet hedder Søren Stenderup. Han er en erfaren iværksætter og erhvervsmand og han har specialiseret sig i såkaldt ”crowdfunding”, der jo går ud på, at et erhvervsprojekt finansieres ved at mange enkeltpersoner hver skyder mindre beløb ind i puljen i modsætning til at én eller nogle få lægger pengene på bordet.

Førende honningproducent

Ved et tilfælde faldt Søren over honningproduktionen på Cuba. Cubanerne er en af de absolut førende lande inden for biavl, især den økologiske produktion er stigende, hvilket skyldes mangelen på importerede pesticider siden Sovjetunionens fald. Det medførte, at cubanerne har valgt at omlægge til en højere grad af økologisk landbrugsproduktion.

Søren Stenderup fortæller på baggrund af undersøgelser i Cuba og møder med de relevante cubanske myndigheder – herunder Cubas ambassadør i Danmark, at der er et stort forretningspotentiale tilstede for cubansk honningeksport.

Det er vurderingen, at Cubas eksport af honning til Europa kan vokse med 50 procent, blandt andet fordi Europa lider under klima- og pesticidudfordringer.

Honningproduktion i Cuba er allerede i dag meget veletableret. Der er talrige bistander og biavlere. Statens selskab APICUBA har etableret tre raffinaderier, som renser den indleverede honning og er garant for honningens kvalitet.

Søren Stenderup betragter dette første projekt som optakt til større investeringsprojekter senere. Målet er at skaffe finansiering til, at et honning-kooperativ i Cuba kan udvide produktionen med 100 bistader, som svarer til livsgrundlaget for en cubansk familie.

De samlede udgifter er beregnet til 125.000 kr.

Og de første der får arbejde og indtægt fra projektet er den kooperative tømrervirksomhed ”Carpintería Libertad” i Las Tunas, som skal producere bistaderne.

På projektets hjemmeside kan man se en lille film fra denne tømrervirksomhed.

Det er på denne hjemmeside, at man kan 'investere' og læse mere:

Gå ind på www.booomerang.dk (bemærk de 3 o'er i booomerang) og klik ind på projektet: Bliv din egen biavler - på Cuba !

Ikke en almindelig investering

Man skal forstå, at støtte til dette projekt ikke er en investering, som man får tilbage igen kontant med renter og afkast.

Der er tale om støtte og til gengæld får man cubansk honning og glæden ved at have givet Cuba en hjælpende hånd i en vanskelig tid.

Få dit eget bistade i Cuba.

Man kan være med for blot 79 kr. - men det sjoveste er at punge ud med 595 kr. og få et bistade i Cuba med sit eget navn på og din egen bifamilie i. Alle 'investeringer' giver om et års tid en eller flere glas cubanske honning i afkast til 'investoren'. Læs her:

DU FÅR 1 GLAS AF VERDENS BEDSTE HONNING

Ved beløb på eller større end: 79,00 Kr.

DU FÅR 2 GLAS AF VERDENS BEDSTE HONNING!

Ved beløb på eller større end: 119,00 Kr.

DU FÅR 4 GLAS MED VERDENS BEDSTE HONNING

Ved beløb på eller større end: 199,00 Kr.

DU FÅR DIT EGET BISTADE

Ved beløb på eller større end: 395,00 Kr.

Dit eget bistade med dit eget navn på. Passet og plejet på Cuba. I tillæg 6 glas honning fra den første produktion. (leveres til nærmeste pakkeshop - ikke privatadresse)

DU FÅR DIN EGEN BIFAMILIE

Ved beløb på eller større end: 595,00 Kr.

Dit eget bistade med dit eget navn på. Komplet med bifamilie med dronning og arbejdsbier. Passet og plejet på Cuba. I tillæg 8 glas honning fra den første produktion. (leveres til nærmeste pakkeshop - ikke privatadresse)

Resten foregår på hjemmesiden: www.booomerang.dk og klik ind på projektet: Bliv din egen biavler - på Cuba !