Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i menu_set_active_trail() (linje 2394 af /var/www/cubavenner.dk/public_html/includes/menu.inc).

Nyheder

Mandag, august 10, 2020 - 16:18
I denne 14. reportage beretter Henrik Thejl om Cubas aktuelle udfordringer med flere coronasmittede. Trods...
Torsdag, august 6, 2020 - 11:14
”We are Cuba” giver os et grundigt indblik i stærke, demokratiske processer og traditioner, som dybets set er dem, der...
Søndag, august 2, 2020 - 23:12
Det gode ved filmen er, at den kan nå tusinder... måske millioner af tilskuere, der ikke véd noget om USA's terror...
Onsdag, juli 29, 2020 - 14:30
Eksperter vurderer, at 99 procent af USA's 150.000 corona-døde kunne være reddet. Hvor er deres ret til livet...
Mandag, juli 20, 2020 - 14:19
Cuba har styr på corona, mens USA for nogle dage siden havde 77.538 nye smittede. USA har på én dag registreret 32...

Havanna genåbner i 1. gear og Cubas økonomi får 'et los bagi'

Havanna genåbner i 1. gear og Cubas økonomi får 'et los bagi'

Cuba har styr på corona, mens USA for nogle dage siden havde 77.538 nye smittede. USA har på én dag registreret 32 gange så mange coronatilfælde som Cuba har registreret i hele perioden. Cubas store udfordring er at få sin økonomi op i omdrejninger.

OnCuba Otmaro Rodriguez bus.jpg

Busserne kører igen i Havanna, som nu har så få coronatilfælde, at hovedstaden som den sidste by i Cuba har indledt sin genåbning. Foto: Oncuba.com
Busserne kører igen i Havanna, som nu har så få coronatilfælde, at hovedstaden som den sidste by i Cuba har indledt sin genåbning. Foto: Oncuba.com

Havanna, 19.7.2020

Så er hverdagen i hele Cuba ved at melde sig igen! Havanna er i gang med fase 1 i genåbningen, og bortset fra Havanna og provinsen Mayabeque går resten af landet i gang med fase 3 fra på mandag.

Efter genåbning i Havanna, der bl.a. har betydet reetablering af offentlig transport i byen, har vi set flere nye udbrud, der har betydet et stigende antal smittede. 30. juni var vi nede på blot 39 coronasmittede for hele landet (alle fra Havanna), men 14 dage senere var der 79 smittede i hele landet (Havanna og Mayabeque).

I Cuba har man udviklet en effektiv måde at søge årsagerne til smitte. Man kender årsagen til 95,4 % af alle smittede igennem de mere end fem måneder siden de første registrerede coronavirus-tilfælde den 11. marts. Denne viden bruges i den præventive coronabekæmpelse.

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan man isolerer kontakter til smittede personer. Dette bruges stadig.

>> LÆS: Som coronasyg ville jeg vælge Cuba

Primære fanebladSom coronasyg ville jeg vælge Cuba

Efter Havannas indtræden i fase 1 lukker man områder ned, hvor der konstateres flere coronatilfælde. Indbyggerne i dette område er i karantæne og kan ikke gå på arbejde, ligesom de ikke må bevæge sig udenfor det karantæneramte område. Og alle i området bliver testet. Uvedkommende kan heller ikke bevæge sig ind i området, men der sikres det nødvendige salg af fødevarer i området samt de nødvendige sanitære forordninger.

Cuba er blandt de lande i verden, som har testet flest og tjekket befolkningen mest offensivt og forebyggende. Foto: OnCuba.com

Når man er sikker på at have fået nedkæmpet det lokale udbrud, åbnes området op igen.

På den måde har man hurtigt fået bugt med de nye udbrud, så antallet af coronasmittede nu atter er faldende og er nede på kun 49 tilfælde i hele landet.

I de sidste to døgn er der blot registreret ét nyt coronatilfælde pr. døgn i Cuba (sammenlagt er der registreret 2446 coronatilfælde siden de første tilfælde den 11. marts).

Der har kun været ét enkelt coronarelateret dødsfald for hele juli måned (i alt 87 coronadødsfald siden 11. marts), og der er pt. ikke coronapatienter i intensiv behandling.

Det eneste coronatilfælde fra det sidste døgn er kommet fra udlandet og er blevet registreret i den obligatoriske karantæne, hvorfor vedkommende ikke har nået at smitte lokalt. Det betyder samtidig, at Havanna er uden nye smittetilfælde i det sidste døgn. Dagen før var der blot ét nyt tilfælde i Havanna.

Sammenligner vi med udviklingen udenfor Cuba, konstaterede WHO i forgårs rekord mange coronasmittede på ét døgn: 237.743 nye smittede.

Da WHO registrerede over 14 millioner smittede på verdensplan, var det blot fire dage efter, at verden rundede 13 millioner smittede. Det svarer til 10.000 nye coronatilfælde for hver time i løbet af fire dage.

Cuba VIL have sin økonomi op i gear

I Cuba er man nu i gang med at diskutere genopretning af økonomien.

Cuba er hårdt ramt dels af pandemiens økonomisker effekter, manglende hård valuta fra turistindustrien samt de stadig strammere US-sanktioner mod landet.

Regeringen har netop diskuteret flere nye tiltag for at få gang i økonomien samt sikre, at alle cubanere medtænkes i den kommende udvikling i landet.

Der åbnes for flere nye private initiativer, og det gøres muligt for private at importere og eksportere. Derfor skal samarbejdet mellem det private og det statslige arbejdsmarked styrkes. Målet er at undgå import at varer, der kan produceres i Cuba – eksempelvis tøj og møbler. Strategien er at gøre sig mindre afhængig af import og styrke eksportsiden!

Desuden fjernes extragebyret på veksling af US-dollars i Cuba. US-dollars er den eneste møntenhed, hvorpå man har pålagt et ekstra gebyr. Gebyret blev indført da USA tilbage i 2005 begyndte at sanktionere udenlandske banker, som lavede handelstransaktioner for Cuba i USD. Det har kostet specielt mange europæiske banker millardbeløb i bødet – en enkelt gang sågar i USD.

Sanktioner mod banker var et våben, som Obama gjorde meget brug af for at tvinge Cuba til en for USA fordelagtig forhandlingsposition.

Cuba reagerede ved at pålægge veksling af USD et gebyr på 10 %, så det var brugerne af USD, der blev pålagt ekstraudgiften. USA's bøder til banker gjorde, at det uvilkårligt blev sværere – og derved dyrere – for Cuba at bruge USD på det internationale marked. Ca. 80 % af al international handel foregår i USD, så det er en nødvendig valuta at erhverve sig for alle lande. Det giver USA et farligt sanktionsmiddel mod lande og virksomheder, der handler med lande, som USA betragter som deres fjender... f.eks. Cuba.

Foto: OnCuba.com

USD må godt komme ind i Cuba, men den cubanske stat forbydes at bruge USD i sin udenrigshandel.

Mange cubanere i USA sender pengeforsendelser i dollars til deres familier i Cuba, hvorved staten har kunnet få indtægter fra gebyret til at dække risikofyldte internationale handler. Ved fjernelse af gebyret påtager den cubanske stat sig selv udgiften ved risikofyldte handler i USD, men stimulerer til yderligere forbrug blandt dem, der får sendt dollars fra udlandet.

I den forbindelse åbnes atter alle de butikker, som kun sælger i hård valuta. Det en måde at skaffe mere fremmed valuta til staten, så den kan købe nødvendige (rå)varer fra udlandet og udvikle samt styrke sin egen industri med henblik på selvforsyning og eksport.

Der åbnes nye typer butikker, som kun sælger varer mod hård valuta. Foto: Cubadebate.cu

Trump-sanktioner samt coronapandemien har lukket ned for vigtige turismeindtægter, så hård valuta skal findes på alternativer måder.

Fjernelsen af det ekstra gebyr og åbningen af de nævnte butikker skaber umiddelbart nogle ekstra fordele for cubanere, der har adgang til udenlandsk valuta (pengeforsendelser), men strategien er nødvendig for at staten via forbrug, tjener udenlandsk valuta, hvorved man kan handle på det internationale marked. På sigt kommer det alle til gode.

Derudover arbejder man nu videre med planerne om at fjerne CUC-valutaen.

Jeg har tidligere fortalt om, hvorfor denne møntenhed opstod, men med fjernelse af gebyret på USD, bliver det også lettere at eliminere CUC’en, og samtidig, forklarede Díaz-Canel forleden, vil elimineringen af dobbeltvaluta systemet, fjerne mange af de problemer, som i dag bremser den cubanske økonomiske udvikling af produktiv-kræfterne.

Flere af de nye initiativer er allerede blevet hårdt kritiseret på sociale medier og i amerikanske medier. Det er der ikke noget nyt i. Præsident Díaz-Canel forklarede forleden, hvordan ikke mindst Cubas succes i corona-bekæmpelse har skabt en endnu mere aggressiv US-politik mod landet, hvor USA har begrænset mulighederne for pengeforsendelser til Cuba samt forsøger at sanktionere udenlandske virksomheder, der samhandler med Cuba.

Han fortalte også, hvordan John Bolton (Trump’s tidligere rådgiver) i sin nye bog 'The room where it happened' afslører USA’s forsøg på at lægge maksimal pres på andre lande via løgne og bestikkelse med henblik på at skabe oprørssituationer eller statskup, eller at USA kan bruge intervenere militært.

Det er ingen ny historie for Cuba, og jeg har også i tidligere artikler dokumenteret, hvordan alle beskidte tricks har været brugt for at strangulere den cubanske økonomi med henblik på at skabe et indre oprør med en evt. efterfølgende amerikansk intervention.

>> LÆS: Nogle synes Henrik tegner et rosenrødt billede af Cuba

USA's totale corona-fallit

Cuba fortsætter med at sende Henry Reeve Brigader ud i verden for at bekæmbe coronavirus, og især disse er en torn i øjet på Trump-administrationen, der med sanktioner mod modtagerlandene prøver at forhindre disse humane aktioner. Men samtidig er der et voksende antal politikere, organisationer, kunstnere og intellektuelle rundt om i verden, som foreslår Nobels Fredspris gives til Cubas Henry Reeve Brigader.

Og samtidig vokser antallet af nye coronatilfælde i USA til rekordhøje 77.538 nye smittede i forrige døgn. Det svarer til, at USA på én dag har registreret 32 gange så mange coronatilfælde som Cuba har registreret i hele coronaperioden.

Proportionaliteten mellem USA som verdens rigeste land og så det faktum, at det er det land i verden med flest coronatilfælde og flest døde forårsaget af pandemien skaber endnu større grund til USA’s misundelse overfor Cuba, og denne misundelse omsættes til nye aggressive politikker mod Cuba.

I den nye økonomiske plan satses der også på at reaktivere landbruget, som siden den økonomiske krise i 1990’erne har været stærk for nedadgående. Folk, der har besøgt Cuba i de sidste mange år, har ikke kunne undgå at lægge mærke til de mange jorde, der ligger brak. Man gør nu en stor indsats for både at reaktivere landbruget samt bylandbrug med henblik på at blive selvforsynet med fødevarer.

Cuba har jord og klima til at blive selvforsynende med ris, men er det ikke i dag. Det skal laves om. Foto: Granma.cu

Kylling, kaffe og dampende hede

I går aftes blev vi informeret om, at der var kylling til salg oppe i en nærliggende butik, så vi skyndte os derop. Kødprodukter er stadig mangelvare herovre, selvom mange andre varer er blevet lettere tilgængelig.

Vi tog hele familien op for at købe kylling – selvfølgelig med det obligatoriske mundbind på – da man kun kan købe én pakke pr person.

Vi kom for sent! Vi ventede cirka en time uden held.

Det er stadig ikke lykkedes mig at få mit elskede smør og ost til morgenmad i nu fem måneder! Ost skulle der være i Habana Vieja nu, så jeg må vove mig derind, men den bagende middagssol og fugtigvarme gør, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man vover sig ud i solen!

For et par dage siden lykkedes det mig i Vedado – efter to timers kø i bagende sol – at få tilkæmpet mig to pakker kaffe á 250 g. Jeg var netop udgået for kaffe samme dag, så det var værd at vente de to timer på nye kaffeforsyninger!

Visse produkter er stadig mangelvare, og det kommer vi nok til at vænne os til i den kommende tid, indtil økonomien retter sig op igen.

Efter cykelturen hjem igen fra Vedado med min kaffe i tasken tog jeg et koldt brusebad, men resten af dagen var jeg konstant træt!

Mine piger har i flere år opholdt sig i Danmark i sommerferiemånederne juli og august, så de har ikke oplevet den værste del af den cubanske sommer – eller regntiden, som den rettelig hedder!

Nyd sommervarmen og pas på jer selv, lyder budsskabet på skiltet. Foto: OnCuba.com

Jeg selv har ikke gennemlevet sommermånederne siden mit første år i Cuba år 2000. Dengang svor jeg, at jeg aldrig mere ville opholde mig herovre på den tid af året, og jeg har på ingen måde ændret holdning til dette! Mine piger er meget enige i, at kan det undgås i fremtiden, skal vi ikke opholde os her på denne tid af året igen! Det er rent force majeure i år!


Fatal error: Declaration of RulesRuleUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array) must be compatible with RulesActionContainerUI::form(&$form, &$form_state, $options = Array, $iterator = NULL) in /var/www/cubavenner.dk/public_html/sites/default/modules/contrib/rules/ui/ui.plugins.inc on line 0