Nyheder

Fredag, februar 8, 2019 - 10:36
Udtalelse vedtaget i forbindelse med demonstrationen ved USA's ambassade i København, den 2. februar 2019 kl. 11:...
Onsdag, februar 6, 2019 - 13:57
Åbent brev til udenrigsminister Anders Samuelsen og Folketingets Udenrigsudvalg:
Lørdag, december 29, 2018 - 21:57
Det er en stolt position at stå ved Cubas side i kampen for en bedre verden.
Fredag, december 14, 2018 - 22:05
Dansk-Cubansk Forening fyldte 50 år i oktober 2018. Men danske solidaritet med Cuba og den cubanske revolution går...
Mandag, december 3, 2018 - 10:50
Her kan du læse vindernumrene i det store Cuba-solidaritetslotteri 2018. Tak til alle, der købte lodder og vi håber du...

NEJ TIL KUP I VENEZUELA

NEJ TIL KUP I VENEZUELA

Udtalelse vedtaget i forbindelse med demonstrationen ved USA's ambassade i København, den 2. februar 2019 kl. 11:55.

_DSF9045 Venezuela Demo.jpg

Yankee Go Home! Op mod 200 mennesker deltog i demonstrationen ved USA's ambassade. FOTO: Aage Christensen
Yankee Go Home! Op mod 200 mennesker deltog i demonstrationen ved USA's ambassade. FOTO: Aage Christensen

En bred kreds af organisationer og partier i Danmark slutter sig nu til den voksende internationale bevægelse, der protesterer mod USA's og EU's dramatiske krænkelse af Venezuelas suverænitet og ret til selvbestemmelse.

Det igangværende kupforøg er i strid med FN-pagten og organisationerne afviser den løgnagtige tale om, at USA's og EU's støtte til kuppet handler om forsvar for demokratiet. Det handler om olie og global magt.

Arrangørerne opfordrer alle demokratiske kræfter til at møde op for at afvise kuppet og støtte kravet om, at konflikten i Venezuela løses uden fjendtlig indblanding med fredelige midler som solidaritet og dialog og i respekt for Venezuelas ret til selvbestemmelse.

Dansk-Cubansk Forening ved blandt initiativtagerne til demonstrationen. Her formand Sven-Erik Simonsen som ordstyrer ved demonstrationen.

Arrangørerne siger NEJ TIL KUP I VENEZUELA:

  • Vi fordømmer det statskup der lige nu er under opsejling i Venezuela, hvor en repræsentant fra landets opposition har udråbt sig selv som præsident.

  • Hverken USA eller EU har nogen ret til at blande sig i Venezuelas interne anliggender. Vi afviser de åbenlyse forsøg på at promovere statskup og hjælpe de aktører som udfører det.

  • Danmarks udenrigsminister, Anders Samuelsen, har tilkendegivet sin støtte til den selvudnævnte præsident og dermed til statskuppet. Dette er en skandaløs holdning, som vi kræver ændret øjeblikkeligt.

  • Vi er fortørnede over de store danske medierns ensidige dækning af kupforsøget, som med få undtagelser udstiller landets regering som udemokratisk og kupmagernes projekt som velbegrundet i forsvar for menneskerettighder og demokrati.

  • Venezuelas folk har ret til selv at vælge deres egen præsident uden nogle former for indblanding.

  • Hvis dette kupforsøg får medvind, vil det ikke alene have store konsekvenser i Venezuela, men få langvarige politiske eftervirkninger i hele regionen. Det vil give opmuntring til reaktionære og ultra-højreorienterede tendenser i hele Latinamerika. Det er da heller ikke et tilfælde at højreorienterede regeringer i Colombia og Brasilien fører an i kuppet.

  • Vi opfordrer til at der bygges en bred bevægelse imod enhver form for statskup og amerikansk intervention i Venezuela. Venezuelas arbejdere, bønder og fattige har brug for solidaritet.

Arrangørkredsen består foreløbigt af:

Dansk-Cubansk Forening, Hands Off Venezuela, Kommunistisk Parti, Socialisten, Grupo Salvador Allende, Bygge- Jord og Miljøarbejdernes Fagforening/Internationalt Udvalg, Gruppen Patria Grande, Circulos Allandistas i Danmark, Revolutionære Socialister, Internationale Socialister, Horserød-Stutthof Foreningen, Enhedslisten Internationalt Udvalg, Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD), TID TIL FRED - aktiv mod krig, Socialistisk UngdomsFront (SUF).

Taler og cd-musik ved Ali Primera, som er det revolutdionære Venezuelas troubadur.

Herboende venezuelaner Endel Pernia talte på demonstrationen.