Nyheder

Torsdag, oktober 12, 2017 - 17:40
Cuba appellerer til USA om ikke at politisere sagen om de helbredsproblemer, som skal have ramt USA's diplomater i...
Fredag, oktober 6, 2017 - 08:57
2 cubanske murmalere har malet i 3 byer i Danmark. Det sidste og største projekt kan ses på gavlen af Casa...
Tirsdag, september 12, 2017 - 14:27
Enorme ødelæggelser i Cuba efter orkanen Irma. Dansk-Cubansk Forening starter sammen med Svensk-Kubansk Forening en...
Lørdag, august 5, 2017 - 15:52
Dansk-Cubansk Forening tilbyder i sammen med foreningen Samarbejdet Arbejdere-Akademikere i Århus en temarejse til Cuba...
Onsdag, juli 12, 2017 - 09:04
Forsvar demokratiet og Den Bolivarianske Revolution i Venezuela.

Studie- og ferierejse: Arbejde og sundhed i Cuba (februar 2018)

Studie- og ferierejse: Arbejde og sundhed i Cuba (februar 2018)

Dansk-Cubansk Forening tilbyder i sammen med foreningen Samarbejdet Arbejdere-Akademikere i Århus en temarejse til Cuba mellem 10. og 24. februar 2018. Temaet er arbejdslivet med fokus på løn- og arbejdsforhold samt sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Dansk-Cubansk Forening tilbyder i samarbejde med foreningen Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikere i Århus en studie-og ferierejse fra den 10. til 24. februar 2018.

Hos os i Danmark er arbejdet en del af vores identitet, og det optager os ofte langt udover arbejdstiden. Har cubanerne det på samme måde? Hvordan står det til med sikkerheden på arbejdspladsen? Hvad gør man for at forebygge ulykker?

Vi får ofte at vide, at Cuba er et fattigt land, så hvordan klarer den enkelte cubaner sig for en løn, der svarer til måske 20 dollars om måneden? Hvad har muligheden for at blive selvstændig betydet? Hvordan går det med arbejde sammen i et kooperativ?

Dette er spørgsmål, som vi vil forsøge at besvare ved at

  • Besøge arbejdspladser og tale med repræsentanter for ledelse, arbejdere og fagforening.

  • Besøge sundhedsklinikker, som er med til at sikre arbejdernes sundhed.

  • Vi vil tale med arbejdsmiljøforsker Dr. Caristina Robaina.

  • Vi vil snakke med almindelige cubanere.

  • Vi vil invitere en repræsentant for det politiske system.

  • Vi vil lytte til en journalist, som tidligere har arbejdet for venskabsforeningen ICAP.

Vi besøger det nationale arbejdsmiljøinstitut i Havana, hvor Dr. Caristina Robaina arbejder. Vi besøger arbejdspladser, fagforeninger og klinikker i Havana, Santa Clara, Trinidad og Cienfuegos. Der bliver også et besøg på den Latinamerikanske Lægeskole (ELAM). Vi får et indblik i den almindelige cubaners hverdag på godt og ondt. Der er lave lønninger og varemangel men også et fantastisk sundheds- og uddannelsessystem.

Rejsen varer 14 dage og i prisen er inkluderet rejse, transport og overnatning med morgenmad og flere måltider. Pris ca. 18.000 kr.

Prisen afhænger af deltagertal, flybilletpris og priserne i Cuba. Det er forventningen at prisen kan holdes på dette beløb, ca. 18.000 kr. per person for indkvartering på dobbeltværelser med morgenmad og de måltider, der er nævnt i programmet.

Vi har en professionel tolk med på rejsen og alle foredrag bliver oversat til dansk.

Interesserede bedes henvende sig hurtigst muligt på email: post@cubavenner.dk.

Mærk det ”Februarrejsen”.

Nærmere oplysninger hos rejselederne, Kit Aastrup, tlf. 22907232, email: kitaastrup@gmail.com.

eller Kirsten Schelbeck, tlf. 21494326, email: kirstenschelbeck@gmail.com.

Rejsen forudsætter indmeldelse i Dansk-Cubansk Forening, hvis du ikke er medlem i forvejen.

Program for temarejse om arbejdsliv i Cuba den 10. til 24. februar 2018:

Lær her: Dagsprogram