Cuba tips: Veksling på Cuba

Cuba tips: Veksling på Cuba

Cubafareren Søren deler denne oplysning med interesserede.

Når man ankommer i Havana´s lufthavn er der vekselkontor og automater når man har passeret tolden. Den ene automat tager USD samt Euro sedler – den anden tager kreditkort. Køerne kan være lange. I stedet kan man gå ovenpå i afgangshallen – der er som regel ingen kø.
Inde i Havana kan man veksle i bankerne og vekselkontorerne (Cadesa). Alle veksler Euro, USD samt Engelske pund. Men f.eks. Banco Metropolitano veksler også gerne danske kroner – 100kr, 200kr samt 500 kr. sedler. Det er til dagskurs, som man kan se på den Cubanske Centralbank’s hjemmeside – og samtidig kan man se hvad de forskellige Cubanske banker har af vekselkurs. http://www.bc.gob.cu

Så selv om det er godt at have nogle Euro med – for de kan veksles alle steder – så går det fint med danske kroner. Banken skal se pas samt oplysninger om hvor man bor – f.eks. AirBnB kvittering hvis man har lejet et Casa Particular gennem dem.
Billigst er i øvrigt pengeautomaterne – gebyret er 3%. Og de virker stort set altid.
Mastercard og Visa mfl. spærrer ofte helt rutinemæssigt kort der bruges på Cuba. Så inden du rejser så oplys om at du er på Cuba – så minimerer du muligheden for at det sker.