Sommerbrigade 2016: Jose Marti

Sommerbrigade 2016: Jose Marti

Læs her: Program for sommerbrigaden 2016, Brigada Europea ”Jose Martí” fra 3. til 23. juli. I bunden er der en forklarende tekst. Velkommen på solidaritetsbrigade - det bliver dit livs oplevelse.

Her kan du læse programmet. Der kan forekomme mindre ændringer, men glæd dig. Det er det bedste program, man kan tænke sig, og det giver et enestående indblik i det cubanske samfund, menneskers liv og arbejde, kulturen og fritiden.

Søndag d. 3. juli: Ankomst til lejren

For de som kommer direkte til Cuba inden 22.30 (Cubansk tid), vil der stå cubanere og tage imod jer i lufthavnen og vil følge jer ud til bussen, der kører til lejren (CIJAM).

For de som er på Cuba i forvejen er der afgang med bus fra ICAP-kontoret i Havanna.

Husk at være der lidt før.

Adresse til ICAP: Calle 17 No. 301, Vedado, La Habana

Mandag d. 4. juli

07.30: Vækning og morgenmad

10.00: Nedlæggelse af blomster ved mindestenen for Julio Antonio Mella samt velkomst

10.30: Officiel velkomst. Generelle informationer.

12.00: Frokost

14.30: Indvielse af en udstilling om José Martí i lejrens mødesal.

15.00: Konference om José Martís antiimperialistiske tanker og idéer og deres gyldighed i dag.

17.00: Fritid til sportslige aktiviteter og afslapning. Visning af filmen ”El Canario Amarillo” (Den gule kanariefugl) af Fernando Péres.

19.00: Aftensmad

20.00: Første møde i koordinationsgruppen for gruppelederne

21.00: Kulturel velkomstaktivitet i lejren

Tirsdag d. 5. juli

07.00: Vækning og morgenmad

08.30: Afgang til Artemisa (den region/provins, hvor lejren ligger)

09.00: Besøg på monumentet for helte og martyrer fra Artemisa. Velkomst af repræsentanter fra provinsregeringen.

10.00: Opdeling i grupper som enten besøger:

A: Et kommunalt projekt

B: En ny form for kooperativ

12.00: Afgang til lejren

12.30: Frokost

14.00: Afgang til Havana. Kransenedlæggelse ved mindemærket for José Martí på Revolutionspladsen samt tale og besøg ved mindesmærket.

17.00-19.00: Kort rundtur i Havana i busserne. Fritid i den historiske del af Havana.

19.15: Europæisk solidaritets aften i Venskabshuset i Havana. Aftensmad og kulturel aktivitet.

22.00: Afgang til lejren.

Onsdag d. 6. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde (landbrugsarbejde eller arbejde i og omkring lejren)

11.30: Tilbage til lejren

12.00: Frokost

14.30: Visning af dokumentaren ”Kwo” af Santiago Álvarez.

15.00: Konference: Processen med normalisering i forholdet mellem USA og Cuba. Perspektiver og udfordringer.

17.00: Fritid til sportsaktiviteter og afslapning.

19.00: Aftensmad

20.30: Mulighed for dansen/undervisning i traditionel cubansk dans.

Torsdag d. 7. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde

11.30: Tilbage til lejren

12.00: Frokost

15.00: Konference: Cubansk økonomi. Opdatering af den cubanske økonomiske model og udenlandske investeringer, som en strategi for at styrke socialismen.

17.00: Fritid til sportsaktiviteter og afslapning.

19.00: Aftensmad

20.00: Visning af dokumentar ”Justice in London” af Roberto Chile. (Om kampen for frihed til ”de 5” cubanere, der var fængslet i USA.)

Derefter dansemusik og tid til hygge.

Fredag d. 8. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde

11.30: Tilbage til lejren

12.00: Frokost

14.00: Indvielse af udstillingen om blokaden mod Cuba.

15.00: Konference: Menneskerettigheder i Cuba samt USA's forsøg på regimeskifte i Cuba.

18.00: Møde i koordinationsgruppen for gruppelederne

19.00: Tid til sportsaktiviteter og afslapning.

20.30: Cubansk aften samt aftensmad.

Lørdag d. 9. juli

09.00: Venskabsløb fra lejren til Guayabál. Kulturel aktivitet sammen med de lokale cubanere.

12.00: Frokost

14.00: Sportsaktiviteter og afslapning

19.00: Frokost

20.30: Afro-cubansk aften. Kort præsentation af den afro-cubanske religion. Folkloristisk show.

Søndag d. 10. juli

09.00: Sportsaktiviteter og afslapning.

12.00: Frokost

14.00: Præsentation af Cubas sportsresultater. Møde med kendte cubanske sportsudøvere.

16.00: Sportsaktiviteter og afslapning.

19.00: Aftensmad

20.30: Fritid og valgfrie aktiviteter i lejren.

Mandag d. 11. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde

11.30: Tilbage til lejren

12.00: Frokost

15.00: Visning af dokumentar om Cubas lægefaglige mission mod ebola i Vestafrika.

15.30: Møde med cubanske internationale læger, der fortæller om Cubas internationale samarbejde med andre folkeslag i verden.

17.00: Kort pause

17.30: Udveksling og snak med brigadister fra brigaden ”Juan Rius Rivera” fra Puerto Rico.

18.30: Aftensmad

21.00: Deltagelse i kulturel velkomst aktivitet for brigaden fra Puerto Rico.

Tirsdag d. 12. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde

11.30: Tilbage til lejren

12.00: Frokost

13.30: Fritid i lejren

19.00: Aftensmad

20.00: Kulturel aktivitet

Onsdag d. 13. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde. Ungkommunisterne og studerende fra organisationerne FEU og FEEM vil deltage i arbejdet.

11.30: Tilbage til lejren

12.30: Frokost

15.00: Møde med repræsentanter fra masse-organisationerne CTC (Den cubanske fagbevægelse), FMC (Cubanske kvinders sammenslutning), FEU (Universitets studerendes organisation) og FEEM (Mellemskoleelevernes organisation).

17.00: Tid til sportsaktiviteter og afslapning

19.00: Aftensmad

20.30: Fritid

Torsdag d. 14. juli

08.30: Afgang til Havana

09.30: Besøg i grupper:

Gruppe 1: Psykiatrisk hospital i byen Boyeros, Havana

Gruppe 2: Sociokulturelt projekt ”Cabildo Quisiguaba”

Gruppe 3: Projekt ”La Castellana”. Børn og unge med downs synddrom

12.30: Frokost på lokal restaurant

14.30: Besøg på Revolutionsmuseet

15.30: Afgang til det historiske centrum af Havana.

16.00: Fritid i byen

19.15: Afgang fra Havana til lejren

20.00: Aftensmad i lejren

Fredag d. 15. juli

05.45: Vækning og morgenmad

06.45: Morgensamling på pladsen

07.00: Afgang til arbejde.

11.00: Tilbage til lejren

12.30: Frokost

15.00: Møde med cubanske krigsveteraner. Visning af filmen ”Caravana”

19.00: Aftensmad

20.00: Informationsmøde om programmet i provinsen Villa Clara. Gruppelederne vil derefter fortælle mere om opholdet.

20.30: Fælles fødselsdagsfest. Kulturel aften med danse opvisning af en gruppe fra Caimito.

PROGRAM I PROVINSEN VILLA CLARA (16.-20. juli)

Lørdag d. 16. juli

05.45: Vækning og morgenmad

07.00: Afgang til Santa Clara

11.30: Velkomst ved monumentet for Ernesto Ché Guevara. Besøg inde i monumentet og i mausoleet.

Besøg ved det afsporede tog.

13.00: Frokost på ICAP hovedkvarter i Santa Clara.

15.00: Afgang mod hotel Hanabanilla.

16.00: Ankomst til hotel

19.00: Aftensmad på hotellet

Søndag d. 17. juli

08.00: Morgenmad

09.00: Sejltur på søen

12.00: Frokost på restaurant ”Rio Negro”

16.00: Afgang til hotel

19.00: Aftensmad på hotellet

Mandag d. 18. juli

07.00: Morgenmad

09.00: Afgang til Jibacoa. Besøg på lokalt hospital, produktionssted for naturmedicin. Møde med lokale kunstnere.

12.00: Frokost på hotellet

14.00: Fri eftermiddag på hotellet

19.00: Aftensmad

Tirsdag d. 19. juli

07.00: Morgenmad

08.30: Afgang til Manicaragua.

09.00: Besøg på tobaksfabrik, en polyklinik (lægehus) og kulturhuset med præsentation af lokale amatør-artister og kunstnere

12.00: Afgang til hotellet. Frokost ved ankomst.

14.00: Besøg hos Escambray teatergruppen, som en en cubansk kulturinstution med en enestående historie under revolutionen.

16.00: Retur til hotellet

19.00: Aftensmad

20.30: Møde med CDR-kommiteer I lokalsamfundet La Campana (CDR=Komiteer til Forsvar for Revolutionen)

Onsdag d. 20. juli

07.00: Morgenmad

08.00: Fritid på hotellet

11.30: Frokost samt check ud af værelser

13.30: Afgang fra hotellet til lejren

19.00: Ankomst til lejren

20.00: Aftensmad

21.00: Par-dansekonkurrence

Torsdag d. 21. juli

07.00: Vækning og morgenmad

09.30: Afgang til stranden Tarará. Frokost bliver bragt ud på stranden.

16.00: Afgang til lejren

17.30: Forberedelse af Europæisk aften. Hvert land forbereder sange, danse og traditioner, som vises om aftenen.

18.00: Aftensmad

21.00: Europæisk aften.

Venskabsbål. Besøg af udenlandske studerende i Cuba.

Fredag d. 22. juli

07.00: Vækning og morgenmad

09.00: Evaluering i landegrupperne.

10.30: Officiel afslutningsceremoni. Oplæsning af slut-erklæring for brigaden.

12.00: Frokost

14.30: Sidste møde i koordinationsgruppen for gruppelederne

18.00 Aftensmad

21.00: Kulturel afskedsceremoni

Lørdag d. 23. juli

08.00: Vækning og morgenmad

10.30: Afgang til Havana, for de der bliver i Cuba efterfølgende.

De som rejser hjem igen, vil blive kørt ud til lufthavnen i passende tid.

Ordforklaring til programmet

Nedlægge blomster ved mindestenen for Julio Antonio Mella: Der bliver båret en blomsterkrans op ved mindestenen og der vil være nogle taler. Julio Antonio Mella er en af de mange cubanere, som blev myrdet af diktaturet. Mella var blandt andet med til at stifte Cuba Kommunistiske Parti

Arbejde: Arbejdet har en værdi for lejren, da meget af den mad, der bliver høstet af brigadister, bliver lavet i køkkenet. Derudover har arbejdet også den værdi at se fordele og ulemper samt udfordringerne i det cubanske landbrug. Arbejdet er en god mulighed for at få sig en snak med cubanerne og de andre europæere om alt fra det man står med i hænderne, politik og andet.

Evaluering af arbejdet: Når arbejdsdagene er slut bliver der evalueret, hvor meget arbejde brigaden har lavet. Dette bliver opgjort i arbejdstimer og i pesos.

Foredrag: Foredragene foregår på spansk og bliver oversat til engelsk og fransk. Det er en god idé at tale sammen bagefter og tale om hvad det handlede om og diskutere det der blev sagt. Så giver det et bedre billede af emnet, da det kan være svært at få alt med.

Venskabsbål: På Cuba laver man gerne venskabsbål som minder om vores Skt. Hans bål.

Tarará: Tarará er en strand og et område, man før har brugt som rekreationssted for Tjernobyl-børn, hvor de både kunne komme på ferie, men også modtage lægelig hjælp. Nu er det kun stranden der benyttes. Husk penge til at leje stol og parasol, hvis man ønsker det, eller til en is eller to. Der bliver bragt frokost ud.

Europæisk aften: Hvert land optræder med et eller andet. Derfor er det godt at have sangtekster med hjemmefra og evt. musik på usb. Tænk på nogle ting hjemmefra og undervejs. Det er også en succes at medbringe lidt mad og godter. Makrel i tomat på schwartzbrot, marcipan, pebernødder og andet sødt, synes cubanerne er lækkert. De kender godt lakridser og bryder sig ikke om dem, men det er sjovt at medbringe alligevel.

Fodbold: Tag gerne en fodbold, pumpe eller andre sportsting med til lejren, da der ikke er meget udstyr i lejren. Spil og andet må også gerne afleveres på en af kontorerne, hvor man også kan låne bolde, spil og andet.

Bibliotek: I lejren er der et bibliotek, hvor man kan låne bøger på mange forskellige sprog. Folk plejer at tage bøger med og aflevere dem i lejren til glæde for andre brigadister. Der står også danske bøger om Che Guevara og om Cuba, som er ret spændende at læse undervejs.

Venskabsløb og sportsfolk: Venskabsløbet starter i lejren og slutter i en lille by Guayabal, som ligger ca. 1,5 km fra lejren. Man kan sagtens gå, hvis man ikke kan løbe hele vejen. Det gælder mest om at være med. Hvis I er heldige kommer I til at møde sportsfolk der tilsammen vundet mange medaljer både til VM, OL og latinamerikanske konkurrencer.

Provinstur og indkvartering: Turen til Hanabanilla er der, hvor man kommer ud og ser mest af Cuba på de forskellige besøg og i den fritid man har. Man bor på værelser af ca. 3 personer. Ægtepar kan for det meste få 2-mands rum.

Programfri: Det er her, hvor der er tid til at spille spil, lave sport og få snakket med andre på brigaden. Det giver et godt sammenhold og er super hyggeligt. Der kan også lejes cykler i lejren.

Venskabshuset: Casa de la Amistad er et flot hus i Vedado, Havana, som bruges til mange aktiviteter. Der vil højt sandsynlig være et show med nogle dygtige musikere og dansere.

Visum: Hvis dit visum skal fornyes imens du er på brigade, fordi du skal være der mere end 30 dage, da snak med f.eks. Claudia eller Luis, som måske kan hjælpe dig med det. Husk police nr. til din rejseforsikring.

Tøj: Det er godt at have en halvpæn kjole eller skjorte med til f.eks. besøget i Casa de la Amistad. Til arbejdet er lange bukser og lukkede sko også godt. Se pakkeliste.

Afrejse fra lejren: Hvis du skal hjem til Danmark lige efter brigaden, da vil de gerne have flynr. og afgangstid, da de så sørger for at du bliver kørt til lufthavnen sammen med andre der også skal hjem. Nogle flyselskaber kræver at man bekræfter sin billet. Spørg Cubanerne hvilke flyselskaber der kræver det. AirFrance og KLM plejer ikke at kræve det, hvorimod Aeroflot plejer at kræve det.

CDR besøg: Her kommer man ud og fester med lokale cubanere, der fortæller om deres arbejde i lokalsamfundet. Nogle viser håndarbejde frem, andre serverer mad, men de fleste steder plejer der at være dans og musik. Hvis man ønsker at tage gaver med, plejer de at blive glade for guirlander, små flag, kortspil og andre små søde gaver.

Valgfrie aktiviteter: Der vil blive tilbudt valgfrie ture, som man kan tilmelde sig. De vil ligge nogle af de dage, hvor der ikke er så meget program. Turene koster ca. Mellem 10 og 50 CUC (1 CUC=6 kr.). Der vil højt sandsynligt blive sat sedler op, hvor turens program står, pris og tilmeldingsfrist.

Lejrens faciliteter: I lejren er der en lille bar og en butik. I baren kan købes kaffe, sodavand, cigaretter mm. I butikken kan man få lidt flere drikkevarer, bluser med lejrens logo, håndklæder, sæbe og toiletpapir. Husk dog selv håndklæder, en sæbe og en rulle eller to toiletpapir, da der kan blive udsolgt i butikken.

Tøjvask: Der er massere tid til at vaske lidt tøj, så tag gerne en vaskebalje/solid plastikpose, vaskemiddel, klemmer og en snor med, hvis du ikke ønsker at slæbe så meget tøj med.

Veksling: Der kan veksles de første par dage i lejren, så veksl hjemmefra til euro, da det er billigst at veksle. Spørg dog om hvornår han er der, da han ikke er der hele tiden, så veksl ca. det du tror du kommer til at bruge.

Safe - Opbevaring af pas mm.: Man kan få opbevaret sit pas og andet på kontoret tæt på vekslingen. Det kan være rart ikke at slæbe rundt på det. Husk dog pas til veksling af penge både i lejren eller andre steder.

Betaling: Da I betaler gennem Dansk-Cubansk forening, skal I på samme kontor, som hvor man kan få opbevaret værdigenstande, fortælle damen, at I har betalt gennem Dansk-Cubansk forening. Der kan gå nogle dage før hun kan se at der er betalt, men hvis I bare bringer en form kvittering for overførslen med, så kan I vise hende den.

Internet: Der er internet i lejren, som man kan benytte om aftenen og i weekenderne. Det er langsomt, der er kø og det går tit ned. Men det er der. For at mange kan nå på, har man ca. 15 min, hvis det fungerer som det skal. Det kan være besværligt at gå på hotmail og andre amerikanske sider. Gmail plejer at fungere fint og facebook fungerer også.

Billede: Tag to pasfotos á ca. 4x4cm med. De skal bruges til et brigade kort.