CUBA-BLOKADE OP I FN: USA-blokade rammer dansk eksport

CUBA-BLOKADE OP I FN: USA-blokade rammer dansk eksport

Der er nu dukket et nyt eksempel frem, som viser, at danske virksomheders handel med Cuba rammes af USA' blokade. CLCbio i Aarhus er det tredje kendte eksempel på 11 år.

609300.jpg

Foto: Loey Filipe/FN - Fra afstemningen i FN's generalforsamling i 2014, hvor 188 lande stemte mod blokaden og to (Israel og USA) stemte for blokaden.
Foto: Loey Filipe/FN - Fra afstemningen i FN's generalforsamling i 2014, hvor 188 lande stemte mod blokaden og to (Israel og USA) stemte for blokaden.

BLOKADENS HISTORIE

  • 1960: USA stopper olieeksport til Cuba og import af cubansk sukker.
  • 1961: USA afbryder de diplomatiske forbindelser med Cuba.
  • 1962: Præsident Kennedy underskriver blokaden mod Cuba. Efter pres fra USA beslutter OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – at ekskludere Cuba.
  • 1963: Kennedy skærper blokaden og knytter blokaden til loven, der forbyder "handel med fjenden".
  • 1977: USA og Cuba opretter under præsident Jimmy Carter 'interessekontorer' i henholdsvis Havanna og Washington.
  • 1982: USA sætter Cuba på sin liste over stater, der støtter terrorisme.
  • 1989: Senator Connie Mack stiller forslag om at skærpe blokaden og forbyde datterselskaber af USA's virksomheder samt USA-ejede virksomheder i andre lande at handle med Cuba. Forslaget bliver del af blokadelovene i 1992 da Toricelli-loven vedtages.
  • 1992: Medlem af Kongressen Robert Toricelli fremlægger forslag til skærpelse af blokaden (Cuba Democracy Act), som på mange områder strammer blokaden og rammer skibsfarten til Cuba. Loven vedtages og underskrives af præsident Bush (senior).
  • 1992: FN's generalforsamling fordømmer for første gang USA's blokade mod Cuba. Det har Generalforsamlingen gjort hvert år siden da. I 2014 stemte 188 lande mod blokaden og to lande (USA og Israel) for.
  • 1996: USA strammer blokaden yderligere med vedtagelsen af Helms-Burton loven, der underskrives af præsident Clinton. Samme år vedtager EU sin "fælles holdning" til Cuba. Den betyder, at EU-landene lægger Cuba på is og undlader at modvirke USA's blokade – også når den rammer virksomheder i EU. Blandt andet Canada vedtog omvendt en lov, som forbød canadiske virksomheder at efterleve USA's blokade mod Cuba.
  • 2001: Efter orkanen Michelle dispenserer USA fra blokaden og tilader, at Cuba – mod kontant betaling – kan købe fødevarer i USA. Det er fortsat siden.
  • 2006: Præsident George W. Bush strammer blokaden og afsætter millioner til øget undergravende virksomhed i Cuba – til "fremme af frihed og demokrati", som det formuleres.
  • 2009: Præsident Obama suspenderer nogle af de stramninger, som George W. Bush indførte, men skærper samtidigt bødestraffen for handel med Cuba.
  • 2013: Rejsebureau i USA får en bøde på 5,2 millioner dollars for gennem et udenlandsk datterselskab at sælge rejser til Cuba.
  • 2014: En række store banker får milliardbøder for at formidle handel og valutatransaktioner i dollars for Cuba.
  • 2014: Præsidenterne Barack Obama og Raúl Castro taler 17. december på tv. Der er indgået en aftale om at normalisere forholdet og genoprette de diplomatiske forbindlelser.
  • 2015: USA fjerner Cuba fra listen over lande, der støtter terrorisme. Ambassader åbnes i Washington og Havanna. Cuba kræver blokaden ophævet.

Den danske højteknologivirksomhed CLCbio stoppede for to år siden sit salg til Cuba. CLCbio's nye amerikanske ejer pålagde virksomheden at overholde USA's blokade mod Cuba.

– Selvfølgelig kan og skal regeringen handle i en situation som med CLCbio. Regeringen kan påtale det over for USA, siger Christian Juhl, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Han tilføjer, at han på baggrund af oplysningerne i Arbejderen forleden vil stille spørgsmål til udenrigsministeren.

– Og hvis der er anledning til det, vil jeg indkalde ham til møde i Udenrigsudvalget for at få en redegørelse, tilføjer Christian Juhl.

Han ønsker, at ministeren handler i sagen, og at den bliver kendt i offentligheden.

ALVORLIGT FOR CUBA

– Det er meget alvorligt for Cuba. Det har store følger. Den rapport, som Cuba har afleveret til FN, sætter mange tal på, hvad blokaden koster Cuba. Men rapporten fortæller ikke, hvormange virksomheder, der helt har holdt sig væk fra Cuba af frygt for at blive straffet af USA for at overtræde blokadelovene, siger Christian Juhl til Arbejderen.

Det nye danske eksempel på, at USA' blokade mod Cuba også rammer danske virksomheders handel med Cuba, fremgår af en rapport, som Cuba har afleveret til FN. Heri opregner Cuba med konkrete tal og fakta, hvordan USA's blokade rammer landet.

Frem til 2013 var Cubas nationale center for genetisk medicin kunde hos danske CLCbio i Aarhus. I 2013 bliver CLCbio overtaget af amerikanske Qiagen. Herefter stopper Aarhus-firmaets salg til Cuba.

Eksemplet bekræftes af Qiagen:

– Som et firma hjemmehørende i USA skal vores virksomhed overholde USA's love. I modsat fald ville Qiagen risikere betydelige bøder, siger dr. Thomas Theuringer fra Qiagens kontor i Hilden i Tyskland til Arbejderen.

Udenrigsminister Kristian Jensen har ikke villet svare på Arbejderens henvendelse.

Men ministerens partifælle Michael Aastrup Jensen ser frem til, at blokadens følgevirkninger for andre lande kan få en ende:

– Det historiske amerikansk-cubanske tøbrud, som har udviklet sig siden sidste år, er positivt, og vi støtter en fortsat dialog landene imellem. Jeg håber, at det kan føre til en ophævelse af de ekstraterritorielle sanktioner, som Danmark i FN i mange år har stemt for en ophævelse af. Udenrigsministeriet/Eksportrådet står rede til at hjælpe danske virksomheder med at afklare, i hvilket omfang sanktionerne har konsekvenser for deres eventuelle eksport til Cuba, siger Venstres udenrigsordfører til Arbejderen.

USA's blokade mod Cuba er for 23. år i træk til debat og afstemning i FN's generalforsamling i morgen, den 27. oktober.

'GRATIS OMGANG'

Udenrigsministeriets beredvillighed har dog ikke forhindret, at en række danske virksomheder gennem årene har stoppet samhandel med Cuba på grund af USA's blokade, påpeger Sven-Erik Simonsen, der er formand for Dansk-Cubansk Forening.

– Da amerikanske Donaher i 2004 overtog elektronikvirksomheden Radiometer, stoppede Radiometer sit salg af måleinstrumenter til Cubas sundhedsvæsen. Radiometer lukkede sit servicekontor i Havanna. Samme år blev Aarhus-virksomheden Sabroe overtaget af amerikanske York, og det havde samme konsekvens, fortæller Sven-Erik Simonsen.

Han mener, at Michael Aastrup Jensens udsagn om, at Udenrigsministereriet er klar til at hjælpe er en 'gratis omgang':

– Danmark har besluttet at overlade hele sin cubapolitik i EU, og EU har indgået en beskidt aftale med USA om ikke at udfordre blokaden, lyder det fra formanden for Dansk-Cubansk Forening.

Han forklarer, at USA med vedtagelsen af den såkaldte Helms-Burton lov i 1996 pålagde amerikanske datterselskaber og amerikanskejede selskaber i udlandet at overholde USA blokade mod Cuba, selvom det er i strid med international ret, der siger, at en virksomhed skal følge lovgivningen i det land, hvor den virker.

– Canadas regering vedtog i 1996 en lov, som beskytter landets erhvervsliv mod blokaden. Loven forbyder canadiske virksomheder at efterleve USA's love om blokade mod Cuba. EU diskuterede dengang at gøre noget lignende, men i stedet endte det med et beskidt forlig mellem EU og USA – et forlig, som Danmark accepterer, kritiserer Sven-Erik Simonsen.