Gerardo ude af straffecelle

Gerardo ude af straffecelle

Gerardo Hernández, en af ”De 5”, er nu efter en massiv international kampagne rettet mod den amerikanske regering og fængselsmyndighederne blevet flyttet ud af isolation.

Fra Prensa Latina, den 3. august 2010

Gerardo Hernández, en af ”De Fem” antiterror-kæmpere, der sidder fængslet i USA for at have forsøgt at afsløre terrorplaner imod Cuba i det eksilcubanske miljø i Miami, er nu efter en massiv international kampagne rettet mod den amerikanske regering og fængselsmyndighederne blevet løsladt fra den isolationscelle på 91,44 cm x 231,36 cm, som han som straffeforanstaltning var blevet anbragt i den 21. juli 2010, og overført til almindelige fængselsvilkår.

Det meddelte en af ”De Fems” advokater, Leonard Weinglass tirsdag den 3. august. Om den behandling, Gerardo havde været udsat, sagde han: ”Gerardo er ved godt mod, men han har haft det hårdt. Under hedebølgen har luften været så kvælende, at Gerardo måtte ligge på gulvet og trække frisk luft fra dørsprækken. Han kunne ikke tage sin ordinerede blodtryksmedicin på grund af de høje temperaturer. Han kunne ikke tage brusebad, fordi vandet var skoldende varmt. Han fik snavset sengetøj, som han var henvist til at vaske i toiletkummen.” Weinglass fortalte endvidere, at advokaterne havde sendt en fem siders skrivelse til fængslet, hvori de påpegede alle de fængselsregulativer, der var bl evet overtrådt under isolationsfængslingen.

Gerardo har sendt en telefonisk takkehilsen til alle, der har støttet ham:

Kære søstre og brødre.

Jeg dikterer disse ord telefonisk, og jeg er derfor nødt til at være kortfattet, så jeg vil ikke kunne sige alt det, jeg gerne ville. I går aftes blev jeg taget ud af ”fangehullet” med samme hast, som jeg var blevet anbragt i det. Der blev sagt, at jeg skulle være der, fordi min sag var under udredning. En udredning kan vare 3 måneder og somme tider mere, men jeg var der i 13 dage. Som en kendt cubansk journalist ville have sagt: I kan selv tænke jer til grunden…

Jeg vil gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed til jer alle. I ved, at det har været nogle yderst vanskelige dage på grund af varmen og manglen på luft. Men I har alle været min ilt. Jeg kan ikke finde en bedre måde at sammenfatte den enorme betydning, jeres solidariske indsats har haft, på.

En stor tak til alle kammeraterne i Cuba og verden over, som i fællesskab har protesteret over min situation.  Også tak til de institutioner, organisationer og enkeltpersoner, som på den ene eller anden måde har forsøgt at sætte en stopper for uretten.

Til vor præsident, Raúl Castro, som har ydet os så stor støtte. Til det cubanske Parlament og dets formand, Ricardo Alarcón, som har været en utrættelig forkæmper for ”De Fem”.  Til mine fire søskende, som har sendt mig opmuntrende hilsner, og som også har lidt og levet i konstant fare for at blive udsat for lignende overgreb. Og selvfølgelig til vores kære øverstbefalende kommandant: Tak for al den ære! (jeg ved ikke, om jeg burde sige det, men alene det privilegium at høre Fidel udtale mit navn giver mig lyst til også at sige tak til dem, der sendte mig i ”fangehullet”…)

Tak, kommandant, for den glæde at høre Dem og se Dem lige så stor som altid!

Tak til alle for endnu engang at have bevist magten i den solidaritet, der uden tvivl også engang vil give os vor frihed.

 

Kampen fortsætter!

Et stort knus.

Gerardo Hernández Nordelo

US Penitentiary, Victorville, CA